Det er ingen hemmelighed at priserne lige nu stiger – på alt! Derfor gnider Holte Vinlager Køge sig ekstra meget i hænderne, da det er lykkes dem at købe en rigtig dejlig vin hjem, inden prisstigningerne for alvor tog fat. De tøver ikke med at kalde den for et lille mirakel og de har da også udnævnt den til årets fund i Holte Vinlager.
Bacio Silente (stille kys) er lavet som en hyldest til kærlighed. Dels kærlighed mellem mennesker og lidt mere specifikt kærligheden til de italienske druer. I denne vin gælder det Sangiovese, Montepulciano og Primitivo. Sangiovese står for rygraden i vinen, mens tyngden og den kraftfulde dybde kommer fra Montepulciano. Primitivo giver varme og fedme, og den typiske tunge mørke frugt vi kender fra Apulien. Du er med andre ord sikret et knaldgodt glas vin her!