Åben for alt
Nu er det tid til at opleve multikunstner Bjørn Magnussens første solo-udstilling nogensinde! Udstillingen, der kan opleves på Holmegaard Værk, hedder “Åben for alt”, og Museum Sydøstdanmark oplyser i sit nyhedsbrev:
“I sin første solo-udstilling på et dansk museum nogensinde kan du glæde dig til at opleve Magnussens ekspressive skabelsestilgang i en række helt nye og unikke værker, der aldrig før har set dagens lys – fra monstrøse og imponerende skulpturer i bronze, keramik og marmor, over fantasifulde værker i glas til enorme malerier i olie og kul.”
Den spændende udstilling varer til den 18. februar 2024, og du kan læse meget mere om den her.