Aktuelt1

Skinnefræseren - pressefoto

Skinnefræseren kommer til de sjællandske strækninger

Skinnefræseren er tilbage i Danmark. I november og december gæster fræseren landet sammen med holdet af specialister, der styrer fræse- og slibehjulene, for at fjerne små revner i skinnerne, inden de vokser sig store. Og store dele af julemåneden tilbringer skinnefræseren på Sjælland.
Der er tale om et præcisionsarbejde, når skinnerevnerne, der dårligt kan ses med det blotte øje, skal fræses væk. Når fræsehjulene er i gang, kryber fræsetoget sig fremad i et tempo på 400 til 600 meter i timen, og i arbejdsgangen kan togets fræsehjul dermed fræse over en millimeter af skinnen for hver passage.

Foto: ABW

Husk at fjerne batterier fra metalskrot

Husker du at fjerne batterier fra fx din elcykel, el-løbehjul, robot-plæneklipper og værktøj, inden du afleverer dem på genbrugspladsen? Det er vigtigt for at undgå brande, lyder det fra Køge Kommunes Miljøteam.
Den 18. oktober 2024 gik der brand i et oplag af metalskrot på Køge Havns kajareal. Branden var forårsaget af et litiumbatteri, som var havnet i metalskrottet på en genbrugsplads, og altså efterfølgende endt hos en metalskrotvirksomhed på Køge Havn. Samme weekend var der en tilsvarende brand i Vissenbjerg.

Borgermøde om Borup omfartsvej

Borgermøde om Borup omfartsvej

Køge Kommune inviterer til en orientering om det videre forløb for omfartsvejen torsdag den 21. november kl. 16-18 i Borup Kulturhus.

Pressefoto

Stigende boligpriser i Køge får flere til at tjekke værdien af deres mursten

Overgangen til det nye boligskattesystem ved årsskiftet ser ikke ud til at have lagt en dæmper på handelsaktiviteten på boligmarkedet i Køge Kommune. Med en stigning i kvadratmeterprisen i løbet af 2024 på 4,6 procent er prisen per kvadratmeter nu oppe på 22.809 kroner for villaer og rækkehuse i Køge Kommune. Mange af kommunens boligejere har derfor udvist en større interesse for at finde ud af, hvad deres bolig er værd.

Foto: ABW

Skærpede krav til beskyttelse af drikkevandet

Borgerne skal være trygge ved, at deres drikkevand ikke er forurenet af pesticider. Derfor er Køge Kommune lige nu i dialog med særligt landmænd, men også andre erhverv, som ejer jord i de områder, som ligger tæt på vandboringer, hvor vandforsyningerne indvinder drikkevand.

Foto: ABW

Sænk farten langs grønne områder

7529 gange er Dyrenes Beskyttelse rykket ud til en hjortepåkørsel i 2024’s første ni måneder. Nu venter den travleste periode, da oktober og november oftest er højdespringerne. De anbefaler, at man letter foden fra speederen, når man kører langs grønne områder, er på vagt for lysende øjne i vejkanten og noterer sig, når skiltning advarer om øget risiko for hjorte i området. Derudover er det også værd at vide, at hjorte er flokdyr, så en hjort krydser sjældent vejen alene.

Foto: Simon Dyg Breiner, Packshoot i Kolding

Oplev Skydesportens Dag – en dag for hele familien

Er du og din familie klar til at prøve noget helt nyt og spændende i efterårsferien? Lørdag den 12. oktober kl. 10-15 åbner op mod 70 skytteforeninger over hele landet dørene til Skydesportens Dag 2024. Lokalt på Midt- og Vestsjælland står elleve foreninger, bl.a. Køge Skytteforening, klar til at byde velkommen til en dag fyldt med udfordringer og sjove oplevelser.

Foto: ABW

Rolig Have

Mange tusinde danskere bor i områder, hvor trafikstøj generer. Det gælder også i Køge Kommune, hvor den lette adgang til både tog og motorvej også har sine ulemper i form af støj til trods for, at der mange steder er sat afskærmning op. Der skal tænkes i nye baner, og derfor har Køge Kommune sammen med Gladsaxe Kommune og en række andre partnere være med til at teste et lokalt støjhegn af rør af genbrugsplast og kokosfibre i fire private haver i de to kommuner.

Foto: ABW

Store ambitioner for marin naturnationalpark Øresund

Miljøminister Magnus Heunicke vil inddrage Køge Bugt i den marine naturnationalpark Øresund. Friluftsrådet roser ministerens høje ambitionsniveau og håber, at det også vil være tilfældet, når aftalekredsen skal drøfte tilstødende landområder, knudepunkter, formidling og forankring af parkerne.

Foto: ABW

Hastighedsbegrænsning i Hastrup

Det skaber utryghed, når der igennem længere tid er blevet kørt for stærkt på Bregnevej/Moltkesvej i Hastrup. Nu indføres der hastighedsbegrænsning på 40 km/t på strækningen samt på de omkringliggende veje.