Aktuelt3

Foto: JTL

Politirapporten fra 2025-03-14

Der kom melding om et mistænkeligt forhold ved et industriområde på Gammel Lyngvej, hvor maskerede personer havde skaffet sig adgang, men løb fra stedet, da de blev opdaget. En færdselspatrulje var først fremme, og betjenten så flere maskerede personer, den ene med en kniv i hånden. De stod tæt ved en parkeret bil.
Flere patruljer kørte frem, og det viste sig at være tre unge mennesker, en 16-årige pige fra Køge, og to unge mænd fra Stevns på 17 og 18 år. Den 17-årige som havde kniven i hånden blev sigtet for at overtræde knivloven. I bilen blev fundet en hobbykniv, som den 18-årige blev sigtet for at besidde, da han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at køre rundt med kniven. De to mindreåriges forældre blev orienteret om sagen og patruljen skrev en socialrapport til kommunen på episoden.

Ken Kristensen bliver ny bestyrelsesformand for Borgring Fonden

Ken Kristensen bliver ny bestyrelsesformand for Borgring Fonden

Formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Kommune, Ken Kristensen, er blevet udpeget som ny bestyrelsesformand for Borgring Fonden, der står bag opførelsen af det kommende museum ved Vikingeborgen Borgring. Museet, som åbner sommeren 2025, skal formidle historien om Harald Blåtands imponerende ringborg og overgangen fra asadyrkelsen til kristendom.

ZBC modtager 15 hjertestarterskabe fra Tryghedsgruppen

ZBC modtager 15 hjertestarterskabe fra Tryghedsgruppen

ZBC har valgt at placere sine egne hjertestartere udendørs, så de bliver tilgængelige for både skolens elever, kursister, medarbejdere og lokalsamfundet døgnet rundt. For at beskytte hjertestarterne mod vind og vejr og for at sikre at de er funktionsdygtige, har Tryghedsgruppen valgt at donere 15 hjertestarterskabe til ZBC.
– Som uddannelsesinstitution har vi et ansvar for at sikre tryghed og sikkerhed for vores elever, medarbejdere og lokalsamfund. Ved at placere vores hjertestartere udendørs gør vi dem tilgængelige for alle – ikke kun i skoletiden, men døgnet rundt. Det er en investering i sikkerhed, hvor vi tager aktiv del i at understøtte vores lokalområde og bidrage til et øget førstehjælpsberedskab, udtaler direktør på ZBC, Michael Kaas-Andersen.

Foto: JTL

Politirapporten fra 2025-03-03

En 25-årig kvinde fra Køge 112 fortalte, at hun ville hoppe ud foran et tog. Togtrafikken på stedet blev standset. En lokofører havde fået fat i kvinden, der havde forsøgt at hoppe ud foran et tog, inden hun havde fuldført dette. Kvinden blev tilbageholdt af lokoføreren, der ville overdrage hendes til politiet, men det lykkedes hende at vriste sig fri fra lokoføreren, og hun var løbet fra stedet. En patrulje fik fat i kvinden kl. 20.01 i et villakvarter i Køge, og Banedanmark kunne derfor genoptage togdriften. Kvinden blev indlagt til psykiatrisk behandling.

Sundhedsvæsenet forbruger store mængder plastmateriale, som f.eks. engangsemballage og medicinsk udstyr. Der er et stort potentiale for grøn omstilling ved at reducere eller genanvende plastforbruget. Pressefoto

Mindre plastik på sygehusene

Region Sjælland har netop afsluttet et fire-årigt forsøgsprojekt, der har ført til reduktioner i forbruget af plastik og CO₂-udledningen på regionens sygehuse. Projektet viser, at det er muligt at gøre sundhedssektoren mere bæredygtig.

Foto: JTL

Politirapporten fra 2025-02-24

En 43-årig mand fra Køge havde været på bar i Køge, da han pludseligt blev overfaldet af to mænd, der slog ham i hovedet og trampede på ham. Manden fik en del alvorlige skader i ansigtet som følge af volden. Patruljerne rundede i området og fik fat på to mænd på 24 år fra Ishøj og 30 år fra Vallensbæk. De nægtede at udtale sig, men blev sigtet for vold og løsladt efter endt afhøring. Begge fik samtidigt at vide, at de ikke længere var velkomne på den pågældende bar.

Foto: JTL

Politirapporten fra 2025-02-17

En butikstyv havde fået ekspedienten i supermarkedet i Vemmedrup til at finde 19 pakker cigaretter frem. Men i stedet for at betale, så stak tyven af med cigaretterne. En politimand, der var på stedet i sin fritid, satte dog efter den flygtende og fik tilbageholdt ham. Der var tale om en 22-årig mand fra Hørsholm, der nu er sigtet for tyveri.

Foto: JTL

Politirapporten fra 2025-02-10

En 38-årig mand blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for vold mod sin kæreste, en 37-årig kvinde fra Køge. Manden blev fængslet frem til 6. marts.
Politiet modtog anmeldelsen onsdag cirka klokken halv seks om morgenen. Kvinden var på det tidspunkt stærkt forslået og politiet kunne anholde den 38-årige, som opholdt sig på kvindens adresse. Kvinden blev bragt til behandling på sygehuset.

Foto: ABW

Genbrugsuniformer til kommunalt ansatte

Som en af de første kommuner i Danmark indfører Køge Kommune nu genbrugsuniformer til størstedelen af de ansatte i ældreplejen og tandplejen. Den nye aftale mindsker produktionen af nye uniformer og hermed også Co2 aftrykket. Aftalen træder i kraft 1. marts 2025.

Foto: JTL

Politirapporten fra 2025-01-31

Ved Ølbycenter blev det anmeldt, at en 20-årig mand fra lokalområdet havde stået på s-togsstationen, da en anden mand var kommet hen til ham og havde truet ham med en kniv, som han havde taget op af sin rygsæk. Politiet runderede i området uden at finde gerningsmanden, der beskrives som 170-180 cm høj, dansktalende, i sort jakke og trøje med blå hætte. Han bar desuden en rygsæk og en pose. Politiet fortsætter nu efterforskningen i et forsøg på at identificere manden.