Aktuelt3

Foto: JTL

Politirapporten

Kl. 23.48 bad personalet og vagter ved en restauration om assistance fra politiet til at bortvise en større gruppe af gæster, som var årsag til dårlig stemning på stedet og i øvrigt ikke ville forlade restaurationen trods opfordring herom. Flere patruljer, herunder en hundepatrulje, rykkede ud til området ved restaurationen, hvorfra en gruppe på ca. 15 mænd blev bortvist. Nogle af gæsterne havde dog besvær med at fjerne sig helt fra området, hvorfor politiet måtte tage politihundene ud af patruljebilen for at understrege, at de skulle begive sig helt væk fra området.

Pressefoto Køge Handel

Fut Fut.. Gratis Juletog i Køge

Juletoget kører gratis gennem Køges hyggelige handelsgader alle fredage i november og december op til jul, så hop med ombord, for Køge Handel har gjort, at det er ganske gratis og en hyggelig tur for hele familien.

Pressefoto Køge Handel

Luciaoptog gennem Køge

De søde børn fra Sct. Nicolai Skoles SFO, Strandgården, vil i hvide kjoler og med lys i hånden, synge den traditionsrige Lucia-sang, akkompagneret af Borup Brass Band – alt imens de går ned gennem Køges hyggelige handelsgader. Optoget starter ved Sct. Nicolai Skole i Nørregade og bevæger sig gennem byens dejlige handelsgader. Køge Handel deler gratis Luciaboller ud til de første 300.

Foto ABW

Asfaltarbejder på Spanagervej

Fra onsdag den 22. november til mandag den 27. november udføres der asfaltarbejder på Spanagervej mellem Ejbyvej og Spanagerhjemmet. Arbejdet udføres i tidsrummet kl. 7.00-18.00, og vejen er spærret under arbejdet.

Foto: ABW

Vis hensyn overfor skolepatruljerne

Politiet afholder hvert eneste år kontroller ved skolevejene omkring skolestart, men det er ikke kun omkring skolestart, at der er behov for at aflægge skolevejene et besøg. Derfor udfører størstedelen af landets politikredse kontrol i denne uge fra mandag den 13. november til fredag den 17. november.

Nu åbner Køge Bro med ny smuk belægning – kom og vær med til fejringen

Nu åbner Køge Bro med ny smuk belægning – kom og vær med til fejringen

I 400 år har den ikoniske Køge Bro ledt rejsende over Køge Å. Broen har siden august været lukket for biltrafik, mens den er blevet fremtidssikret med en ny smuk belægning. Men ganske snart åbner broen igen for alle – og det skal fejres. Derfor er alle borgere inviteret til åbning af og på Køge Bro mandag den 20. november kl. 14-16. Der vil være både varme drikke og bradepandekage til de fremmødte, mens borgmester Marie Stærke tillige vil holde en tale på dagen.

Pressefoto EDC Poul Erik Bech

Mødrehjælpen i Køge får økonomisk håndsrækning til hjertevarmende juletræsfest for udsatte familier

Bestyrelsesformand for Mødrehjælpen Køge, Ulla Britt Knudsen, udtaler sig således om Juletræsfestens formål: “Familier i udsatte situationer bærer ofte byrder fra tidligere erfaringer og kan føle, at de ikke altid får den opmærksomhed, de behøver. Derfor handler juletræsfesten om at minde dem om, at de også skal have en dejlig jul. De frivillige gør alt, hvad de kan, for at sørge for, at familierne får en god tid uden bekymringer. Vi er derfor utroligt taknemmelige for den flotte donation fra EDC Poul Erik Bech Fonden.”

Jul i købmandsgården på Køge Museum

Jul i købmandsgården på Køge Museum

Sneen daler blidt over det gamle Daldorphs Hus i Køge. Museums idylliske museumshave, når museet blænder op for ægte gammeldags julestemning og inviterer til jul i Købmandsgården fra 04. november – 23. december.

Foto: ABW

Jul i Købmandsgården

Træd ind i en tidslomme med julenostalgi, når Køge Museum fra lørdag den 4. november forvandler det gamle Daldorphs Hus i museumshaven til en gammeldags købmandsgård med alt, hvad julehjertet begærer.

Foto: ABW

Halloween og Allehelgen

Overalt i Køge pyntes der nu op til Halloween, og uhyggen breder over hele byen. Fejring af den amerikanske festdag er efterhånden ved at have bidt sig godt fast hos mange danskere som en slags ny og uhyggelig “fastelavnsfest” – i efteråret. Men hvordan er det nu lige med Halloween – er det ikke det samme som Allehelgen?