Ikke kategoriseret

Nyt samarbejde vil sikre større social lighed i sundhed

Nyt samarbejde vil sikre større social lighed i sundhed

Organisationen Social Sundhed, Region Sjælland og Steno Diabetes Center Sjælland er gået sammen med Køge Kommune for at sikre borgerne mulighed for at få følgeskab og støtte til at navigere i sundhedsvæsenet.
Formålet med samarbejdet er at sikre en lige og let adgang til sundhedsvæsenet for mennesker, der står sårbart og ofte uden ressourcestærke pårørende. Forventningen er på sigt at udbrede samarbejdet til flere kommuner på Sjælland, Lolland og Falster.

Foto: ABW

God kommunal trivselsmåling

Hvert andet år laver Køge Kommune en trivselsmåling, som undersøger, hvordan kommunens cirka 5000 medarbejdere har det, når de går på arbejde. Trivselsmålingen for 2024 viser, at medarbejderne i Køge Kommune generelt har en god trivsel på tværs af kommunens mange arbejdspladser. Særligt samarbejdet med nærmeste leder scorer højt.

Foto: ABW

Laveste indbrudstal i 50 år

Danmarks Statistik har offentliggjort nye tal for indbrud i private hjem. På landsplan blev der i 2024 anmeldt det laveste antal indbrud i 50 år, men sammenlignet med vores nabolande ligger vi stadig højt, og der er stor forskel på, hvor indbrudsplagede de forskellige kommuner er.
Fem kommuner ligger over landsgennemsnittet, der lyder på 240 indbrud pr. 100.000 indbyggere i 2024, men samlet set ligger Region Sjælland et godt stykke under med 180 indbrud pr. 100.000 indbyggere.

Karsten Bo Larsen Foto: Jakob Melgaard

Hvilke gymnasier er bedst til at løfte eleverne fagligt?

Der er en betydelig forskel på præstationerne i landets svageste og stærkeste gymnasier, når det drejer sig om at løfte elevernes faglige niveau i forhold til det, som man kan forvente ud fra elevernes sociale baggrund.
De bedste gymnasier løfter deres elevers faglige præstationer med godt et helt karakterpoint mere end de dårligste skoler. Denne betydelige forskel kan være afgørende for elevernes fremtid.
Hvordan klarer dit lokale gymnasium sig? Se listen her.

Credit: Køge Kommune

Natlige spærringer på Østre Banevej

I forbindelse med Køge Kysts arbejder ved perrontunnelen vil der være natlige spærringer på Østre Banevej ved Køge Station i perioden den 2. februar til den 21. februar 2025.
Afspærringen er kun aktiv på hverdage mellem kl. 20.00 til kl. 05.00. Der skiltes i området med omkørsel.
I dagtimerne bliver trafikken afviklet normalt.

EUC Sjællands faglærere skal rustes til den grønne omstilling, mens tømreruddannelsen får et gevaldigt løft hvad angår bæredygtighed som en del af uddannelsen (Foto: EUC Sjælland).

EUC Sjælland får millionstøtte til grønne projekter

Med to bevillinger på samlet 2,7 millioner kroner fra Villum Fonden tager EUC Sjælland et stort skridt i retning mod at skabe endnu grønnere erhvervsuddannelser. To nye projekter skal ruste elever og undervisere til fremtidens bæredygtige byggeri – og samtidig skabe løsninger, der kan inspirere erhvervsskoler landet over.

Illustration af karakteren langs kajen ud mod Køges inderhavn - fra Køge Kysts prospekt for Etape SH5 og SH6. Visualisering: Vandkunsten

FB Gruppen skal bygge 71.500 m2 boliger og erhverv på Søndre Havn og i Stationsområdet i Køge

​​​​​​​Køge Kyst har indgået en betinget købsaftale med FB Gruppen om byggeri af høj kvalitet på alle de resterende byggegrunde i Stationsområdet og på Søndre Havn i Køge.
Næsten 500 nye boliger med blandede boformer kombineret med erhverv er på vej til Køge over de kommende år. Projektudviklerkoncernen FB Gruppen A/S, som blandt andet er kendt for den prisbelønnede bydel Grønttorvet i Valby, konvertering af det tidligere stadionområde til Holbæk Have-bydelen midt i Holbæk by samt bydelen Søkvarteret i Nærheden i Høje-Taastrup Kommune, skal sammen med Køge Kyst gøre resten af byudviklingsprojektets delområder Søndre Havn og Stationsområdet til virkelighed.

Hele den nordlige del af Søndre Havn - Etape SH5 og SH6 - indgår i den nye aftale mellem FB Gruppen og Køge Kyst. Foto: Rune Pedersen.

Stor købsaftale baner vej for underføring

Underføringen under jernbanen i Køge skal være anlagt senest i 2028. Det står klart, efter at Køge Kyst har indgået aftale med FB Gruppen om byggeri af boliger og erhverv på alle de resterende byggegrunde i Stationsområdet og på Søndre Havn.
Resten af de ledige byggegrunde på Søndre Havn og i Stationsområdet i Køge er nu solgt til projektudviklerkoncernen FB Gruppen i én stor købsaftale, der kun er betinget af lokalplaner. Det betyder, at økonomien er på plads i selskabet Køge Kyst P/S til at anlægge en ny underføring under jernbanen mellem Kulturtorvet og Havnepladsen i Køge.

Pressefoto

Ny direktør for økonomi, IT & digitalisering og HR

Så er der sat navn på Køge Kommunes nye direktør, der fra 1. marts skal stå i spidsen for økonomi, IT- og digitalisering samt HR. Det bliver Stine Lentz Basballe, der med solid baggrund fra flere kommuner nu skal sikre en sikker økonomistyring og en effektiv stabsunderstøttelse af kommunens forvaltninger. Hun kommer fra en stilling som centerchef for Økonomi og HR i Greve Kommune.

Pressefoto

643 hjerteløbere i Køge Kommune

Formålet med Hjerteløberordningen er at sende frivillige hjerteløbere frem til personer med hjertestop uden for hospital for hurtigst muligt at igangsætte eller overtage hjertelungeredning og starte behandling med en hjertestarter. Der er solid evidens for, at de vigtigste parametre for succesfuld genoplivning er tidlig erkendelse af hjertestop, tidlig opstart af hjertelungeredning og ikke mindst hurtigt stød med hjertestarter.
For første gang er det muligt at oplyse kommunale hjerteløbertal. Her får I en oversigt over aktive hjerteløbere i Region Sjællands kommuner.