Ikke kategoriseret

Pressefoto

Fritidsliv skal være til for alle

Fritidsaktiviteter såsom sport, kunst eller musik er for mange børn og unge en kilde til glæde og personlig udvikling. For børn fra familier med trængte midler er fritidsaktiviteter dog ofte en drøm og ikke en realitet. Omkostningerne til medlemskaber, udstyr og deltagergebyrer kan være uoverkommelige for disse familier, hvilket begrænser børn og unge i at få adgang til de mange fordele og glæder, der følger med deltagelsen i fritidsaktiviteter. BROEN Køge er én af de frivillige foreninger, der forsøger at hjælpe børn og unge med at dyrke deres fritidsinteresser. Foreningen har netop modtaget en donation på kr. 50.000 fra EDC Poul Erik Bech Fonden.

Foto: ABW

Køge Kommune vil være en attraktiv arbejdsplads

Samtlige af landets 98 kommuner kæmper om den samme arbejdskraft og for fremtiden bliver der endnu færre hænder til at løfte opgaverne. Det stiller krav om langsigtede investeringer i at gøre sig attraktiv som arbejdsplads. Derfor har Køge Kommunes byråd valgt at investere kraftigt i den gode arbejdsplads ved at afsætte ekstra midler til seks initiativer på de store velfærdsområder.
Voksenelevløn til SOSU-elever og forberedelsestid til pædagoger i kommunens dagtilbud er to helt konkrete indsatser.

Foto: ABW

Borgmestre klager til klimaministeren

En række borgmestre fra Sjælland og Fyn har i et brev stilet til klimaminister Lars Aagaard (M) udtrykt bekymring for omstillingen til grønnere varmeløsninger, hvis ikke udfasningen af gas gøres mere konkret.
Kommunerne ønsker at begynde den lokalt forankrede planlægning af gasudfasningen i 2024. Nedlukningen ønskes derefter realiseret løbende frem mod 2035.

Foto: ABW

Visionært samlingssted i Køge Nord Skovby kan nu realiseres

Med støtte fra Realdania og Lokale og Anlægsfonden kan Køge Kommune nu indfri ambitionerne om et nyskabende kvartershus i Køge Nord Skovby. Bæredygtighed, kultur og fællesskab er de centrale begreber i den transformation af Bramhøjgaard, som bliver et centralt samlingssted i den nye bydel.

Nyuddannet

Nyuddannet

Anders Vind, fra revision og rådgivningsvirksomheden Beierholm i Køge, kan nu skrive statsautoriseret revisor på cv’et.
Med den nye titel er et karrieremål indfriet for Anders Vind, der begyndte sin karriere i revisionsbranchen tilbage i 2013. I dag er Anders betroet sparringspartner for især ejerledede virksomheder i SMV-segmentet i Køge og omegn, bl.a. inden for logistik- og ejendomsbranchen.

Foto: ABW

Grundlovsceremoni

For at blive dansk statsborger skal du møde op til ceremonien som Køge Kommune afholder d. 30. september kl. 14.30 – 15.30 og underskrive en erklæring om at overholde grundloven.
Grundlovsceremonien er for alle Køge-borgere, som har søgt om og fået tildelt dansk statsborgerskab jf. L177

Foto: Friluftsrådet

Skræmmeskilte er den største barriere for adgang til naturen

Der er tusindvis af ulovlige skilte, bomme, hegn, kæder og låger, som forhindrer vores adgang til naturen. Nogle er lovlige – mange er det ikke. Friluftsrådets kampagne Gå Nye Veje har fået mere end tusind danskere til at indberette barrierer, de møder i naturen. Skræmmeskilte er hovedproblemet i de 870 adgangssager, som Friluftsrådet har sendt videre til behandling i kommunerne.

Foto: ABW

Tjek dit badevand

Det er sommer og vejret bringer varmen ned over os. Har du også lyst til en dukkert i vandet?
Inden du træder ud i de blå bølger, kan du tjekke den aktuelle badevandskvalitet på badevand.dk.

Foto: ABW

Kvinde dømt i omfattende sag om skattesvig

Retten i Roskilde idømte en 34-årig kvinde fra Køge fængsel i et år og seks måneder for en lang række tilfælde af skattesvig. Retten besluttede samtidigt at straffen skulle være betinget på grund af sagens alder. Kvinden blev ud over frihedsstraffen også idømt en tillægsbøde på 2,4 mio. kroner.
Kvinden var tiltalt for at have hjulpet et stort antal personer med at indtaste fejlagtige informationer i Skattestyrelsens Tast Selv-system, så de enkelte dermed fik skattefordele, som de ikke var berettigede til.

Så er BESAT endelig åbnet!

Så er BESAT endelig åbnet!

Efter længere tids forbandelse er Køge Museums nye udstilling, BESAT, endelig åbnet.
Det blev Borgmester i Køge Kommune, Marie Stærke, der klippede den røde snor foran de mange fremmødte gæster.
Glæd dig til at opleve en mørkt og gruopvækkende kapitel i Danmarkshistorien.