Mange af os mærker små og større skavanker i led, muskler og nerver i hverdagen. Andre må kæmpe med kroniske smerter, som de har brugt lange perioder i tilværelsen på at forsøge at holde ud. For ofte får kronikere besked om, at de må lære at leve med deres smerter.
Men at ‘leve med smerter’, om det så drejer sig om fysiske, psykiske, mentale eller åndelige smerter, er naturligvis ikke en god måde at leve hverdagen på. Desværre er den kur ikke fundet, som totalt fjerner det, som forringer livskvaliteten for mennesker, der oplever den type udfordringer.
Derfor lover Charlotte og Hanne fra virksomheden Sol-Farah Helhedens Cirkel heller ikke mirakler. Men de lover med deres mange års erfaring i rygsækken, at fra den første kontakt i telefonen, på mail eller ved at møde op i butikken på Falkevej 22 i Køge bliver du omsluttet af nærvær, interesse og omsorg. Og det på en helt anden holistisk måde, end du nok har været vant til tidligere. Det er helt med vilje, at behandlings- og fristedet i Køge her betegnes som en virksomhed, for det er Sol-Farah. Men det er samtidig en oase med en lang række tilbud, hvor det primære ikke er at give dig lyst til udelukkende at købe ind. Formålet er at få dig til – måske for første gang – at vende blikket ind mod dig selv og dit liv!