Der er ingen tvivl om, at rosé er den oplagte vin i sommermånederne; men hvorfor drikker man ikke rosévin året rundt? De fleste rosévine er jo meget lyse rødvine, som har en karakter, der minder mere om hvidvin. Ift. en hvidvin, så får man dog mere rød frugt, og nogle gange også en smule tannin; du kan derfor ofte bruge rosévin som et alternativ til hvidvinen eller de lette rødvine, hvilket også gør rosé til en utrolig alsidig vin, som kan parres med en masse retter.
Festligheden og glæden ved rosévin falmer heller ikke bare fordi, solen ikke skinner. Rosé er nemlig en helårsvin – så fyld kælderen med disse elegante dråber fra Holte Vinlager Køge og begynd at betragte rosé for hvad det også er: en oplagt hverdagsvin!