Ifølge en undersøgelse døjer hver anden dansker over 40 år dagligt med gener på grund af aldersrelaterede synsproblemer. Kun de færreste gør dog noget ved problemet, og det er ærgerligt, mener Susanne Ken fra Ken Briller. Man behøver nemlig ikke anskaffe sig briller for at opnå en positiv forskel. Flerstyrkekontaktlinser kan give mange deres ungdomssyn tilbage igen – men det ved kun 11 % af befolkningen.
Alderssyn er et naturligt, aldersbetinget fænomen, som påvirker vores hverdag og arbejdsevne allerede tidligt i livet – også mange år inden pensionsalderen. Når vi runder de 40 år, er øjets evne til at stille skarpt og fokusere på forskellige afstande nemlig allerede reduceret med næsten 70 procent. Nogle af de mest almindelige tegn på alderssyn er, at man får sværere ved at læse på nært hold og udføre ”nærarbejde” som fx håndværk og broderi. Og der er desværre ingen, der slipper, konstaterer Susanne Ken fra Ken Briller:
– Presbyopi, altså aldersbetinget langsynethed, kommer til os alle i 40-50 års-alderen. Mange oplever her at få problemer med at læse avisen eller se ordentligt på mobiltelefonen, også selvom de aldrig har haft brug for hjælp til synet før. Det tricky ved alderssynet er nemlig, at det kommer langsomt snigende over årene, og derfor vænner vi os til generne og får ikke gjort noget ved problemet. Hvis vores evne til at se klart og fokusere næsten forsvandt på én dag, ville vi nok blive meget forskrækkede, men fordi processen sker over mange år, glemmer vi lidt, hvor godt et syn, vi faktisk havde, da vi var yngre.
Se bedre – uden briller
Hver anden dansker over 40 døjer så meget med synet, at den manglende evne til at stille skarpt hæmmer dem på jobbet. Mange bliver trætte og får hovedpine eller tics, fordi de er nødsaget til at knibe øjnene sammen for at stille skarpt.
– Som optiker ærgrer det mig selvfølgelig, hvis folk ikke får gjort noget ved deres synsproblemer, når jeg ved, hvad det kan gøre for livskvaliteten. Jeg har mange besøg i butikken af folk over 40, der aldrig har båret briller og har det svært med at skulle til at gøre det. De føler i hvert fald ikke, at de har alderen til at skulle have briller med glidende overgang. Og det behøver de heller ikke. I dag findes flere teknisk højtudviklede kontaktlinser med styrke beregnet til både at se langt og kort med – og komforten i linserne er klart forbedret i dag i forhold til tidligere, forklarer Susanne Ken, som ærgrer sig over, at kun 11 % af befolkningen ved, at alderssyn faktisk kan korrigeres med kontaktlinser alene.
Slip for at dreje hovedet
Kontaktlinser med flere styrker – såkaldt multifokale linser – kan korrigere for synets naturlige aldersforandringer og give skarpt syn på alle afstande ved hjælp af indbyggede zoner – akkurat som man kender det med multifokale brilleglas. Fordelen ved den nye linsetype er, at styrkerne følger med, når du drejer øjet. Derfor kan man lade øjnene løbe hen over fx en avisside uden at skulle dreje hovedet som med briller.
– Mange dropper linserne og går over til briller, når de når behovet for flerstyrke. Men man kan sagtens fortsætte med linser, hvis man ønsker. Der er altså ingen synsmæssig hindring for at se ung ud hele livet, smiler Susanne Ken og fortsætter:
– I sidste ende er det jo en smagssag, om man foretrækker at bære briller eller linser, så vi er bare glade for at kunne tilbyde begge dele, slutter hun.
Selv for nuværende kontaktlinsebrugere kan det kræve lidt tilvænning at få flerstyrkekontaktlinser. Derfor er man velkommen til at prøve flerstyrkekontaktlinserne gratis i 10 dage hos Ken Briller. Kig ind i butikken på Torvet 15 i Køge og hør nærmere.
Om undersøgelsen
Statistikken i pressemeddelelsen er baseret på Alcon Nordic A/S’ undersøgelse fra 2015 lavet i samarbejde med Megafon. Undersøgelsen omfatter 5.195 respondenter fra Danmark, Norge, Sverige og Finland fordelt på 1.023 danskere, 1.038 nordmænd, 2.032 svenskere samt 1.102 finner. Undersøgelsen er foretaget på internettet og efterfølgende vægtet på køn, alder og region for at sikre repræsentativitet.