“Der er behov for mere plads til natur og friluftsliv i Danmark og her kan Folkekirken være en aktiv medspiller. Som landets tredje største jordejer har de potentialer til at skabe mere natur”, lyder der fra Jesper Rønn Kristiansen, projektleder for Folkekirkens Grønne Omstilling. Et helt nyt værktøj skal nemlig hjælpe menighedsrådene med at gøre kirkens arealer grønnere.
Med 11.000 hektar jord, hvoraf 8500 hektar er landbrugsjord, er Folkekirken Danmarks tredje største jordbesidder. Det svarer til et areal på størrelse med 15.400 fodboldbaner, og Folkekirken har derfor et stort potentiale i at omlægge landbrugsdrift til natur og på den måde bidrage til samfundets grønne omstilling.
Folkekirken har lanceret et nyt digitalt danmarkskort, som meningsråd og andre kvit og frit kan bruge til at se de grønne potentialer i Folkekirkens jorder.
”Det er op til hvert enkelt menighedsråd, hvordan de forvalter jorden, og de må derfor gerne lave natur, der jo både kan fremme biodiversitet, beskytte grundvand og give nye rekreative muligheder. Derfor har vi lanceret det her værktøj, så det bliver nemt at få et overblik”, siger Jesper Rønn Kristiansen, projektleder for Folkekirkens grønne omstilling.
Forvaltningen af jorden har historisk set været præstens løn, men i dag har de fleste menighedsråd en forpagtningsaftale med fx lokale landmænd.
Få indflydelse på forvaltningen
Friluftsrådet ser gode muligheder i Folkekirkens grønne omstilling, for i en fremtid, hvor landareal bliver en endnu større mangelvare, er der behov for at tage hele landkortet i brug.
”Vi skal både bremse tilbagegangen i biodiversitet og give befolkningen bedre muligheder for friluftsliv, og derfor har vi behov for mere natur, siger Winni Grosbøll, Friluftsrådets direktør.
Kirkens jorder er offentlig ejet, og reglerne for at dyrke forskellige friluftsaktiviteter er derfor de samme som på Naturstyrelsens arealer.
”Det er oplagt for fx lokale friluftsråd og foreninger at gå i dialog med deres menighedsråd om at plante skov eller lave naturgenopretning, men man skal være opmærksom på, at menighedsrådene også tænker på forpagtningsindtægten”, forklarer Jesper Rønn Kristiansen og fortsætter:
”Man skal give menighedsrådet en forståelse for, at der findes forskellige støtteordninger til fx skovrejsning, og at der følger en lang række gode gevinster ved at investere i natur”.
Nyt digitalt værktøj
Folkekirkens jord fordeler sig på 2200 lodder, og derfor har de udviklet et digitalt kort, hvor man kan få overblik over et konkret område og se Folkekirkens arealer i sammenhæng med andre.
På kortet kan man bl.a. se, hvor det vil være oplagt at samle et eller flere jordlodder med eksisterende skov eller hvor det er oplagt at lave små vilde biodiversitetshjørner. Kortet giver også indsigt i, hvor i en kommuneplan, der fx kan plantes skov.
Du kan finde kortet og læs mere på www.folkekirkensgroenneomstilling.dk
Flere støttemuligheder
Der er flere muligheder for, at menighedsråd kan søge om støtte til eksempelvis skovrejsning eller naturgenopretning. Det kan eksempelvis være via:
- Klimaskovfonden
- Støtteordninger i Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Landbrugsstyrelsen
- private fonde, som Nyskovfonden, Growing Trees Network Foundation
- Kommunal medfinansiering. Mange kommuner i hele landet har lavet klimaplaner, hvor skovrejsning indgår som et middel til at nedbringe kommunens CO2-udledninger. Kommuner med klimaambitioner kan være interesserede i fælles projekter, hvor kirken stiller jorden til rådighed, og kommunen tilplanter og måske også efterfølgende passer skoven.
