‘Danmark dejligst’ er titlen på årets forårskoncert. Publikum kan glæde sig til skønne danske forårs- og sommersange, en hel suite af H. C. Andersen, en herlig retroudgave af ‘I skoven skulle være gilde’ og selvfølgelig er Carl Nielsen også repræsenteret med sit eventyrdigt ‘Irmelin Rose’.
Hele koncerten er nemlig udelukkende med værker af danske komponister, forfattere og kunstnere.
Køge Kirkes Pigekor og Sct. Nicolai Cantori sørger for forårsstemning under ledelse af Christina Schmidt Damm og Anne Kirstine Mathiesen. Det er onsdag den 10. maj kl. 19.30 og der er gratis adgang. Velkommen!