Jul på Holmegaard Værk
I weekenden 20.-21. november er der stort julemarked på Holmegaard Værk med op mod 50 stande fyldt med dansk design og kunsthåndværk, og julehyggen fortsætter på museet i hele december måned.
Juleklip med Shane Brox
27. november kl. 11-14 byder Holmegaard Værk inden for til et åbent juleværksted med klippe-klistre-kongen Shane Brox.
Til denne hyggelige jule-klippe-klistre-dag vil Shane vise, hvordan mælkekartoner, æggebakker, piberensere, pap og dimser kan blive forvandlet til fantasifulde julefigurer og flotte ophæng. Omdrejningspunktet er kreativitet, aktivitet og bæredygtighed, så deltagerne lærer at genbruge, hvad der er i husholdningen og lave nye universer ud af det.
Museet stiller gratis materialer til rådighed (så længe lager haves), men opfordrer med blik for bæredygtigheden alle deltagere til selv at medbringe fx kogler, køkkenruller, papir, propper og dingenoter fra gemmerne, som man sammen med Shane kan skabe skønne resultater ud af.
Alle kan deltage, og det koster kun almindelig museumsentré for de voksne. Børn og unge under 18 år kommer gratis ind i følge med voksne.
Kreativt julegaveværksted
Sæt din egen kreativitet i spil, når museet åbner de kreative atelierer og giver dig mulighed for at lave årets julepynt og julegaver.
I Glasatelieret kan du bl.a. dekorere dine helt egne juletræer eller årets julekugle med smukke julemotiver i sandblæsnings- eller graveringsteknik. Du kan også prøve kræfter af med vores keramikaktiviteter. Her får du mulighed for at dekorere grise, fugle, træer og alt muligt andet til at hænge på eller pakke pænt ind og lægge under juletræet.
Julegaveværkstedet finder sted i weekenderne frem til juleaften, alle dage kl. 11-15:30.
Jul på menuen
Også i museets Restaurant Holmegaard er der rig mulighed for at komme i den rette julestemning i december.
Her byder vi hele familien, foreningen eller firmaet på lækker julemad. Vælg fx julefrokostplatten til 215 kr. med bl.a. stegt rødsættefilet med remoulade, hønsesalat med bacon og confiteret and. Eller gå om bord i den gastronomiske 3-retters julemenu til 385 kr. med bl.a. skaldyrsbisque med kammuslinger, glaseret kalv med portvinssauce og tæt chokoladekage (min. 10 pers.). Ved større selskaber er der også mulighed for større julemenuer og julebuffet.
Restaurant Holmegaard holder åbent til frokost alle dage frem mod jul kl. 11-16 samt aften og weekend efter aftale for selskaber 10-80 pers.
Støt Museum Sydøstdanmark med 200 kr.
Museum Sydøstdanmark er med på SKATs liste over godkendte, almennyttige foreninger og institutioner. For at forblive på listen, skal vi hvert år modtage 100 donationer à minimum 200 kr.
Et gavebidrag på fx. 200 kr. har stor betydning for museet. Ved at give et bidrag er du med til at sikre kulturarven, og du hjælper os med fortsat at kunne lave spændende forskning, udstillinger og aktiviteter.
Giv dit bidrag her.