Et væld af oplevelser på ét sted
Messen var allerede godt besøgt da klokken slog 10.00 og køen var lang. Dit Køges redaktør Annette Guhle og fotograf Anne Beth Witte var også mødt op.
De mødte bl.a. spændende virksomheder som Barbroshoes med de smukkeste sko til damer og herre, KB skov og Havemaskiner med de nyeste maskiner indenfor have og Park, Vallø Tag og Facade Renovering, Frøsø Køkkener og Garderober, skønne øl fra Depot Køge og ikke mindst forfatteren, Mads Mellergaard Baldersø, til bogen ‘Sælg fra Sjælen’.
Der var ca. små 100 stande og med masser af gode aktiviter hos dem alle. Forsikringer, høreapperater, briller, make-up, dufte, neglelak, kunst, massagestole, grønne tilbud og meget mere. Vores redaktør og fotograf fik ikke røde øre, men tilgengæld fik de 2 røde næser af de skønne omsorgsklovne, som fjollede så dejligt igennem hele messen med smil og kram. Det blev ikke meget bedre.
Der var oplevelser og muligheder for både børn og voksne, og massevis af vilde konkurrencer med præmier for mere end 100.000,-. Så skal du ikke lave noget i morgen, søndag, så kig forbi. Køge Messen er atter åbent igen i morgen imellem kl. 10-16.
Du kan hente gratis billetter i div. dagligvarer butikker i Køge og omegn. Se mere her.
Se billederne her fra vores besøg ved Køge Messen.