Køge Museum åbner på søndag

Det er en stor glæde at kunne meddele, at vi som følge af de seneste lempelser af corona-restriktionerne igen kan åbne Køge Museum på søndag d. 16. januar kl. 10.

Her kan du opleve udstillingen Vølver, guld og guder, som publikum strømmede til i december måned inden nedlukningen.

Til udstillingen har vi fået hjælp af kunstner og designer Jim Lyngvild, der med en omfattende historisk viden og en stærk kreativ puls har givet sit bud på en række situationer fra vikingetiden. Vi beder en række arkæologer om at forholde sig til Jim Lyngvilds anderledes blik på historien. I korte videoklip kan du gennem udstillingen høre dem i samtale om, hvornår og hvorfor tolkning er nødvendig. Du kan også blive klogere på, hvordan forskerne balancerer fakta og fortolkninger, og hvordan de to ting næppe kan undvære hinanden, hvis vi skal blive klogere.

Køb billet

Holmegaard Værk åbner på tirsdag

Vi glæder os ligeledes til at kunne byde jer velkommen tilbage på Holmegaard Værk fra på tirsdag d. 18. januar kl. 10.

Her kan du opleve vores spektakulære samlinger af Holmegaard-glas og Kähler-keramik, og vores dygtige glaspustere er naturligvis også tilbage i værkstedet, hvor du kan opleve det fascinerende håndværk på nærmeste hold.

Hver lørdag og søndag kan du selv prøve kræfter med kunsthåndværk og design i vores kreative værksteder.

I Glasatelieret kan du være designer for en dag og udsmykke glas med smukke motiver. Og i Keramikatelieret kan du lade dig inspirere af Kähler-udstillingernes smukt dekorerede kakler og krukker og selv skabe dine egne designs ved at male på porcelænsemner.

Vi arbejder i materialer, der gør det muligt at tage tingene med hjem samme dag. Her betaler du direkte til vores værter i værkstederne. Det koster fra 65 kr., og prisen afhænger af, hvad du laver i atelieret.

Køb billet

Coronapas og mundbind

Alle besøgende fra 15 år skal fremvise gyldigt coronapas, og der skal bæres mundbind overalt på museet. Vi sørger naturligvis for, at der er plads til at holde afstand og masser af håndsprit.

Det er dog muligt at besøge vores museumsbutikker uden coronapas.

Køb et årskort til 295 kr.

Med et årskort får du et helt år med ubegrænset adgang til alle Museum Sydøstdanmarks attraktioner og dermed ubegrænset adgang til den danske historie – fra stenalder og vikingetid over middelalder til industrialiseringen i moderne tid.

For kun 295 kr. får du + Gratis adgang til alle vores museer i et helt år + Tilbud og invitationer til særlige arrangementer + 50% rabat på entreen for én gæst pr. medlemskab + 10% rabat i vores butikker og på varme drikke

Køb årskort her

Støt Museum Sydøstdanmark

Med et gavebidrag fra 200 kr. kan du være med til at støtte op om museets arbejde.

Museum Sydøstdanmark er med på SKATs liste over godkendte, almennyttige foreninger og institutioner. For at forblive på listen, skal vi hvert år modtage 100 donationer à minimum 200 kr.

At stå på listen betyder bl.a., at vi som kulturinstitution kan få en væsentlig momskompensation, og at vi kan modtage arv uden at blive beskattet.

Et gavebidrag på fx. 200 kr. har derfor stor betydning for museet. Ved at give et bidrag er du med til at sikre kulturarven, og du hjælper os med fortsat at kunne lave spændende forskning, udstillinger og aktiviteter.

Dit bidrag kan trækkes fra i skat.

STØT MUSEUM SYDØSTDANMARK

.