Er det en lyd, du gerne vil høre lidt oftere i din have eller på din landejendom?

Køge Kommune giver dig nu mulighed for at søge tilskud, hvis du går med planer om at anlægge en ny sø eller oprense en eksisterende på din ejendom.

En sø er ikke bare flot at se på – den kan også blive et vigtigt levested for vores truede paddearter, som fx springfrøen og den store vandsalamander. Ved at give naturen mere plads, kan du være med til at gøre en stor forskel for dyrelivet – og samtidig bidrage til at styrke de naturlige økosystemer, som også har betydning for klimaet.

Alle med interesse kan ansøge om at:

Anlægge en sø på minimum 100 m2, så søen på sigt kan opnå beskyttelse jf. Naturbeskyttelseslovens §3.
Oprense en allerede eksisterende sø, som trænger til en kærlig hånd.
Ansøgningsfrist er fredag d. 23. maj.

Hvis det lyder som noget for dig, så send en mail til naturteamet på natur@koege.dk, med en kort beskrivelse af dine sø-planer – så sender de dig et ansøgningsskema. Og måske er det netop dit projekt, der bliver udvalgt til at modtage tilskud på op til 25.000 kr.

Alle ansøgere får svar efter fristens udløb.

Credit: SDL