Mød de friske, jyske drenge inden aftenens koncert på Tapperiet den 7/3-20. Dette skriver Køge bibliotekerne.
Hedningehegn, heavyrock, stoner, sludge – kært barn har mange navne, men det er helt uden tvivl, at det er hård og tung rock som Bersærk spiller. De er et eminent live band og der er ikke et kedeligt øjeblik, når de går på scenen. Casper Popp fungerer som en energisk og nærværende indpisker, der altid formår at få publikum med og de når langt, langt ud over den sædvanlige metal-scene. Det er ikke uden grund, at de bliver kaldt ”Danmarks bedste liveband”.
Noget af det rigtige interessante ved bandet er, at de synger på dansk. Det er der ikke mange indenfor genren der gør. Deres tekster koncentrerer sig om den nordiske mytologi og om at være tro mod sig selv og den man er. De har simpelthen noget på hjerte og de forstår at udnytte det danske sprog, så det altid er interessant at lytte til dem.
Bibliotekets ”metalbibliotekar” har inviteret Bersærk til en snak om deres musik og deres planer for næste album. Det foregår på bibliotekets scene på 1. sal og varer ca. en time.
Tilmelding er ikke nødvendigt, for mere information klik her.