Glædelig jul og tak for i år!

Alle vores museer er som bekendt lukket for i år – og foreløbigt til og med 17. januar 2022 på grund af den aktuelle COVID-19-situation.

Det betyder desværre også en lidt for tidlig afslutning på udstillingen Jim Lyngvild – SOLO på Holmegaard Værk, der ellers skulle have kørt frem til nytår.

Billetter, der er købt til brug på vores museer under nedlukningsperioden, kan indløses, når vi åbner igen. Gæster, der har købt billet til udstillingen SOLO på Holmegaard Værk eller en ‘Jim Lyngvild-billet’, men som ikke når at anvende den til udstillingen SOLO, kan i stedet indløse den til udstillingen Picasso – En hyldest til keramikken, der åbner på Holmegaard Værk 6. maj 2022.

Gæster, der ønsker at få deres billetter refunderet, kan skrive til adm@museerne.dk.

Vi glæder os helt usigeligt til at kunne åbne dørene igen – og vi vil selvfølgelig holde både hjemmeside og sociale medier opdateret, når der kommer nyt!

Glædelig jul og et rigtig godt nytår!

En julegave, der går over i historien

Læg et årskort til Museum Sydøstdanmark under juletræet, og glæd en du holder af med en historisk god julegave.

Med årskortet giver du et helt år med ubegrænset adgang til alle Museum Sydøstdanmarks attraktioner og dermed ubegrænset adgang til den danske historie – fra stenalder og vikingetid over middelalder til industrialiseringen i moderne tid.

For kun 295 kr. giver du + Gratis adgang til alle vores museer i et helt år + Tilbud og invitationer til særlige arrangementer + 50% rabat på entreen for én gæst pr. medlemskab + 10% rabat i vores butikker og på varme drikke

Årskortet kan købes online nu og gælder i 12 måneder fra den dag, modtageren får det oprettet og udleveret på museet.

Køb årskort her

Støt Museum Sydøstdanmark

Med et gavebidrag fra 200 kr. kan du være med til at støtte op om museets arbejde.

Museum Sydøstdanmark er med på SKATs liste over godkendte, almennyttige foreninger og institutioner. For at forblive på listen, skal vi hvert år modtage 100 donationer à minimum 200 kr.

At stå på listen betyder bl.a., at vi som kulturinstitution kan få en væsentlig momskompensation, og at vi kan modtage arv uden at blive beskattet.

Et gavebidrag på fx. 200 kr. har derfor stor betydning for museet. Ved at give et bidrag er du med til at sikre kulturarven, og du hjælper os med fortsat at kunne lave spændende forskning, udstillinger og aktiviteter.

Dit bidrag kan trækkes fra i skat.

STØT MUSEUM SYDØSTDANMARK