I disse dage indtager beboerne deres nye ejerlejligheder i PensionDanmarks byggeri Postillionen.
Mandag indtog de første forventningsfulde beboere Søndre Havns hidtil mest kystnære boliger. Rødstenskarréen Postillionen ligger direkte ud til Køges naturskønne strandeng, og her er der fortsat lejligheder til salg.
For fem år siden indgik PensionDanmark og Køge Kyst aftale om byggeri af fem nye boligkarréer på Søndre Havns yderste spids, og netop i disse dage kommer der liv i de første boliger.
Mandag den 2. september kunne de første købere af lejligheder i Postillionen nemlig begynde at bære møbler og flyttekasser ind på en dag, hvor sensommeren viste sig fra sin smukkeste side, og hvor udsigten virkelig kunne nydes fra altanerne, som vender ud mod strandengen og havet.
De beboere, som på forhånd har sikret sig en bolig i projektsalg, flytter løbende ind i Postillionen i september måned.
Der er fortsat god mulighed for at købe en lejlighed i Postillionen, som passer til ens behov. LokalBolig Køge, som står for salget, holder åbent hus i prøveboligerne hver søndag kl. 15-16. Der er også fortsat mulighed for at aftale en personlig fremvisning.
Læs mere her: