Lørdag morgen, den 25. maj, starter udlejningen af de kommende boliger i karréen Hvide Falk på Søndre Havns yderste spids. PensionDanmark og LokalBolig Køge inviterer til Åbent Hus premiere.
Spritnye lejeboliger i første række til naturen, alle med egen altan og terrasse og nogle med direkte havudsigt. Det kan man vente sig på Søndre Havn i Køge til februar, og nu på lørdag kan alle interesserede tegne sig for en af de 93 lejeboliger i PensionDanmarks byggeri Hvide Falk.
En del af boligerne er et bofællesskab for alle, der er fyldt 40 år, og resten er almindelige lejeboliger. Der er størrelser fra 2 til 5 værelser, og enkelte lejligheder har privat tagterrasse. Har man bil, kan man stille den i karréens egen parkeringskælder og tage elevatoren op. Og så byder Hvide Falk på særligt gode rammer for alle, der ønsker at leve et aktivt liv.
Man kan få meget mere at vide om boligerne og få en snak med mæglerne, når PensionDanmark og LokalBolig Køge holder Åbent Hus premiere lørdag d. 25. maj kl. 8.00-10.00. På dagen bliver der også mulighed for at reservere en lejebolig.