Andre nyheder

Foto: ABW

Fejltilslutning i kloak skyld i forurening

Havnebadet på Køge Marina har i løbet af sommeren været ramt af perioder med forurenet vand, som skyldes E.coli bakterier. For at finde ud af, hvad det skyldes, har Køge Marina, Teknik- og Miljøforvaltningen og KLAR Forsyning i samarbejde fået lavet undersøgelser, som nu har givet svar på, hvad der med meget stor sikkerhed er skyld i de gentagne overskridelser med E.coli bakterier i badevandet.

Foto: ABW

Lokaltog har afgjort batteritog-udbud

Lokaltog, som er en del af trafikselskabet Movia, og som driver ni lokalbaner på Sjælland og Lolland-Falster, har valgt den togleverandør, som skal levere 14 batteritog, der fremover forventes at køre på Lokaltogs strækninger i Region Sjælland.

Foto: ABW

Køge Kommune lægger vej til Danmarks største cykelløb

For to år siden var Køge målby for første etape af det prominente cykelløb PostNord Danmark rundt – og allerede igen i år er vi heldige at lægge vej til en del af ruten i Danmarks største cykelløb. Onsdag den 14. august starter den 34. udgave af det store etapeløb i Holstebro, og tre dage senere kommer feltet fra Stevns til Herfølge, hvor den første spurt på den 4. etape løber af stablen.

Pressefoto

Sådan bliver du mere tryg på skolevejen

Sommerferien går på hæld, og nye skolebørn er at finde i trafikken omkring skolerne. De fleste forældre er heldigvis trygge ved at sende deres børn alene ud på skolevejen, men med tre gode råd kan flere få ro i maven ved at sende deres børn afsted.
Rådet for Sikker Trafik sætter i samarbejde med 95 af landets kommuner, heriblandt Køge Kommune, og politikredsene fokus på trygheden på skoleveje med kampagnen ‘Børn på vej’, som kører fra 12. til 30. august.

Foto: ABW

March mod Ensomhed

Køge Kommune inviterer alle til at gå med, når March mod Ensomhed sætter i gang fra Køge fredag den 16. august. Turen går fra Køge Rådhus gennem Køge by til Strøby Egede og over Strøby, Klippinge og Bjælkerup for at slutte i Store Heddinge. Marchen er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor initiativtageren Patrick Cakirli går 2.000 kilometer gennem landet for at sætte fokus på fællesskab og kampen mod ensomhed. For hele ruten gælder det, at Patrick Cakirli kun må gå, hvis andre går med ham.

Der er flere shelters omkring Køge. Skærmprint fra udinaturen.dk

42 nye shelters er klar – og flere er på vej

Samtidig med at efterspørgslen vokser, er Naturstyrelsen gået i gang med at bygge op mod 300 nye shelters. De første 42, der nu står klar, giver endnu flere mulighed for at opleve en nat i naturen.
Særligt på Sjælland, Bornholm og i områderne omkring byerne, er efterspørgslen stor. Størst er den omkring hovedstaden, og derfor bliver i alt 50 af de planlagte 300 nye shelters placeret her.
De allerede etablerede shelters kan bl.a. findes i Søhøjlandet ved Silkeborg, i Nordsjælland, Vestjylland og flere steder i hovedstadsområdet.

Foto: JTL

Politirapporten fra 2024-07-29

Politi og brandvæsen kørte til Tureby, hvor der var gået ild i en hæk i forbindelse med brug af en ukrudtsbrænder. Beboeren havde sikret sig og havde en haveslange klar, så han fik selv slukket branden før redningen nåede frem. Der blev ikke behov for yderligere indsats.

I 2024 ansøgte 499 familier i Region Sjælland om Skolestartshjælp, der hjælper udsatte børn med at få en god start på skolelivet. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Knap 1.500 børn sikres Skolestartshjælp – behovet langt større

Ansøgerantallet slog igen rekord i 2024, hvor knap 3.000 har ansøgt om Skolestarthjælp fra Dansk Folkehjælp, hvoraf 499 henvendelser kom fra udsatte familier i Region Sjælland, heraf 50 i Køge Kommune. Det samlede ansøgertal er det højeste siden de første gang uddelte Skolestartshjælp i 2020.

Foto: ABW

Vis hensyn ved skolevejene

August er lig med skolestart for både for store, små og helt nye elever. Det betyder mange børn på vejene omkring skolerne. Derfor har hovedparten af landets politikredse i ugerne 32, 33 og 34 målrettede indsatser på skolevejene i forbindelse med skolestart, hvor mange tusinde børn, som er nye og urutinerede trafikanter har første skoledag.
Der er heldigvis få børn, der kommer til skade i trafikken, og det skyldes blandt andet, at forældrene er gode til at passe på deres børn, når de skal ud på vejene, hvor forældrenes indsats betyder meget.

Foto: ABW

Lighed i sundhed er reformens vigtigste opgave

En kommende sundhedsreform skal komme den ulighed i sundhed til livs, der især eksisterer i Region Sjælland. Det sker kun ved en ændret fordeling af landets sundhedsressourcer, herunder særligt lægerne, lyder appellen fra Regionsrådet i Region Sjælland i et høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens rapport.