Politirapporten
To mænd på 18 og 39 år fra Køge og en 19-årig mand fra København blev anholdt da politiet slog til mod en adresse i den centrale del af Køge by for at foretage en ransagning af stedet for at lede efter narkotika. Den 18-årige blev efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, hvor han blev sigtet for i forening med de to andre at have været i besiddelse af ca. 1.800 gram hash, ca. 18 gram MDMA, digitalvægte, diverse pølsemands- og ziplockposer samt et kontantbeløb svarende til et allerede foretaget salg af ca. 500 gram hash.