Andre nyheder

Foto: ABW

Badning frarådes i havnebadet ved Køge Marina

På grund af forhøjede bakterier fraråder Køge Kommune badning i Havnebadet ved Køge Marina, indtil badevandsprøverne igen viser fine tal. Hvis du har badet i vandet indenfor de sidste par dage og efterfølgende oplevet ubehag, anbefaler de, at du kontakter egen læge.
Der er taget nye badevandsprøver, som forventes offentliggjort onsdag den 10. juli.

Foto: ABW

Kom med på opdagelse efter fremmede arter søndag 14. juli

Invasive arter truer vores danske natur. Men hvad er en invasiv art egentlig og hvorfor er den uønsket? Friluftsrådet igangsætter fra denne sommer en fælles formidlingsdag med miljøaktiviteter for på en spændende måde at gøre befolkningen klogere på vores udfordrede kyst og -havmiljø. I år er temaet invasive arter og sker søndag 14. juli på Blå Flag-strande over hele landet.

Foto: ABW

100 foreninger får tilskud til at styrke friluftslivet

Træklatring, faldskærmsudspring, lystfiskeri, rollespil i naturen og dyrkning af havhaver. Friluftsliv er mange ting, og det vidner den årlige uddeling af tilskud fra friluftslivets Lokalforeningspulje om. I alt har Friluftsrådet uddelt 2,9 mio. kr. til 100 forskellige foreninger i 57 kommuner. I Køge har bl.a. Køge Sejlklub fået tilskud til udvidelse af flydepontonen.

Foto: ABW

Københavnerbænke bliver stjålet

Det er ikke første gang, at en af de smukke Københavnerbænke, som pryder forskellige offentlige steder i kommunen, bliver stjålet. Udvalgsformand opfordrer til, at man som borger melder ind til Vej Park og Byrum, hvis man ser manglende bænke eller anden mistænkelig adfærd, som kan spare kommunen for de unødige udgifter.

Foto: ABW

Køge Marina lægger vand til DM for OK-joller

Køge Sejlklub er i år arrangør for Danmarksmesterskabet for OK-joller. Den 9-11. august vil Køge Marina være fyldt med OK-joller, hvor de mellem 100 og 120 deltagende både vil tegne et hvidt tæppe af sejl uden for havnen.

Foto: ABW

Velkommen til studerende i den nye Vidensbygning

Allerede 2. september rykker 55 nye bachelorstuderende på ‘Den Nye Lægeuddannelse’ i Region Sjælland ind i de spritnye bygninger i Vidensbygningen på Sjællands Universitetshospital, Køge. De studerende holder til på de tre øverste etager i bygningen, der er forbundet med hospitalet.

Pressefoto

Fritidsliv skal være til for alle

Fritidsaktiviteter såsom sport, kunst eller musik er for mange børn og unge en kilde til glæde og personlig udvikling. For børn fra familier med trængte midler er fritidsaktiviteter dog ofte en drøm og ikke en realitet. Omkostningerne til medlemskaber, udstyr og deltagergebyrer kan være uoverkommelige for disse familier, hvilket begrænser børn og unge i at få adgang til de mange fordele og glæder, der følger med deltagelsen i fritidsaktiviteter. BROEN Køge er én af de frivillige foreninger, der forsøger at hjælpe børn og unge med at dyrke deres fritidsinteresser. Foreningen har netop modtaget en donation på kr. 50.000 fra EDC Poul Erik Bech Fonden.

Foto: ABW

Køge Kommune vil være en attraktiv arbejdsplads

Samtlige af landets 98 kommuner kæmper om den samme arbejdskraft og for fremtiden bliver der endnu færre hænder til at løfte opgaverne. Det stiller krav om langsigtede investeringer i at gøre sig attraktiv som arbejdsplads. Derfor har Køge Kommunes byråd valgt at investere kraftigt i den gode arbejdsplads ved at afsætte ekstra midler til seks initiativer på de store velfærdsområder.
Voksenelevløn til SOSU-elever og forberedelsestid til pædagoger i kommunens dagtilbud er to helt konkrete indsatser.

Foto: ABW

Borgmestre klager til klimaministeren

En række borgmestre fra Sjælland og Fyn har i et brev stilet til klimaminister Lars Aagaard (M) udtrykt bekymring for omstillingen til grønnere varmeløsninger, hvis ikke udfasningen af gas gøres mere konkret.
Kommunerne ønsker at begynde den lokalt forankrede planlægning af gasudfasningen i 2024. Nedlukningen ønskes derefter realiseret løbende frem mod 2035.

Foto: ABW

Visionært samlingssted i Køge Nord Skovby kan nu realiseres

Med støtte fra Realdania og Lokale og Anlægsfonden kan Køge Kommune nu indfri ambitionerne om et nyskabende kvartershus i Køge Nord Skovby. Bæredygtighed, kultur og fællesskab er de centrale begreber i den transformation af Bramhøjgaard, som bliver et centralt samlingssted i den nye bydel.