Køge Kommune slukker hver tredje gadebelysning
Som en lang række andre kommuner slukker Køge Kommune for en del af gadebelysningen om natten for at spare på energien. Helt specifikt bliver der slukket for hver tredje belysningsmast om natten fra midt i november. Tiltaget gælder for hele Køge Kommune – både private fællesveje og offentlige veje samt stierne, dog med undtagelse af alle luftledninger langs Vordingborgvej – Ringvejen – Københavnsvej, som ikke kan afbrydes, da der er tale om én sammenhængende ledning.