Brugerne bestemmer
På værestedet Værket i Køge er det brugerne, der bestemmer næsten alt – lige fra åbningstider til indholdet af aktiviteterne. Det betyder, at brugerne mødes i madklubber og til gaming-aftener, ligesom en populær podcast der skal hjælpe andre til at finde rundt i systemet, sendes ud i æteren. Værket er en af de første kommunale væresteder, hvor alt i så høj grad er brugerdrevet. Det har blandt andet betydet en fordobling i antallet af unge brugere.