Politirapporten fra 2024-12-12
Politiet fik en anmeldelse om, at fire drenge affyrede raketter og kanonslag – herunder også skød mod hinanden og forbipasserende biler. En patrulje kom frem til stedet og kunne ved selvsyn se flere lysglimt og høre flere bragt fra området omkring Køge Nord Station. Patruljen fik fat i tre personer på stedet. Der var tale om hhv en 18-årig ung mand fra Lejre, en 16-årig dreng fra Ølstykke og en 19-årig ung mand fra Roskilde. Den ene af de unge forklarede, at de netop havde været i supermarkedet for at købe fyrværkeri og at de ikke vidste, at man kun må affyre fyrværkeri fra den 31.12 til den 1.1. Alle tre blev sigtet for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen. For den 16-åriges vedkommende blev forældrene og de sociale myndigheder også underrettet.