Lettere at være forening i Køge Kommune
I foråret 2023 tog Køge Kommune vigtige skridt for at gøre det lettere at være forening. Arbejdet begyndte allerede i 2022, og fortsatte gennem hele 2023 med en spørgeskemaundersøgelse blandt de folkeoplysende foreninger og et dialogmøde mellem foreningerne og Kultur- og Idrætsrådet. Resultatet er en række målrettede indsatsområder for at gøre det lettere at være forening i Køge Kommune. Indsatserne blev besluttet på Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 17. april 2023, der netop har gjort status på indsatserne.