Politirapporten for Køge Kommune i tidsrummet 2020-11-06 til 2020-11-17
Kl. 09.52 meddelte en motorcykelpatrulje, at den efterlyste varebil fra det mistænkelige forhold i Holtug, Store-Heddinge, formentlig kørte ad Søndre Alle i Køge Føreren af varebilen ønskede ikke at standse og kørte via Ringvejen til Ringstedvej til Lellinge med meget høj hastighed. Ved Lellinge kørte varebilen på Sydmotorvejen i nordgående retning og stadige videre med høj hastighed ad Køge Bugt Motorvejen i nordgående retning. Flere patruljer kørte mod motorvejssystemet i forsøget på at få varebilen standset, ligesom Midt- og Vestsjællands Politi underrettede Københavns Vestegns Politi om, at varebilen med høj hastighed var på vej mod deres politikreds. I motorvejsudfletningen ved Hundige/Greve fortsatte varebilen i retning mod Amager, men forlod motorvejen ved afkørslen til Vallensbæk Torvevej. Til sidst standsede varebilen på Strandesplanaden ved Dyringparken, Brøndby Strand, hvorefter tre mænd flygtede til fods. Det lykkedes dog politiet umiddelbart at få anholdt to af de tre mænd, idet en 20-årig mand fra Hvidovre og en 23-årig mand fra Ishøj blev frihedsberøvet til videre foranstaltning for Københavns Vestegns Politi efterfølgende. Varebilen måtte i øvrigt ikke køre på offentlig vej, idet bilens nummerplader var afmeldte.