Politirapporten
Færdselspolitiet anholdte og sigtede en 44-årig mand fra Lille-Skensved for spirituskørsel i en personbil, som han i øvrigt ikke måtte være fører af, fordi han ikke havde noget kørekort. Førerretten havde han ikke generhvervet sig efter udløbet af en tidligere frakendelse. Den 44-årige blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol og afhøring til sagerne.