Beierholm kåres som en af Danmarks bedste arbejdspladser for 12. år i træk
Det er 12. år i træk, at Beierholm placerer sig i top-5 blandt Danmarks bedste arbejdspladser. En præstation Beierholm er ene om, og som i sig selv fortæller om kontinuitet i arbejdet med medarbejdertrivsel. Det bringer glæde i revisions- og rådgivningsvirksomheden, ikke mindst fordi denne uafhængige bedømmelse af virksomhedens medarbejdertrivsel netop er et vigtigt værktøj i den interne indsats for at skabe de bedste rammer for virksomhedens ca. 1.900 medarbejdere.