Strædet har styrket Køges detailhandel
Det er en af hjørnestenene i Køge Kyst-projektet og det første store aftryk, som byudviklingen har sat på den mere end 700 år gamle købstad. Efter seks et halvt år, hvor detailhandlen har været igennem både corona og andre udfordringer, har det nye butikskvarter i Stationsområdet forandret Køge som handelsby.