Køge Kommune og KØS går sammen om at få unikt kunstværk til Køge Marina
Der skal mere kunst på Køge Marina. Det besluttede byrådet i 2021, da de vedtog en ambitiøs kunststrategi for området. Målet er, at kunstværker skal være med til at styrke oplevelsen, når man går en tur langs marinaen. For at indfri den ambition, samarbejder Køge Kommune og KØS lige nu om at få et værk af den anerkendte gruppe SUPERFLEX til Køge Marina. Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Kommune mødes på fredag den 12. april, hvor det er på dagsordenen at træffe endelig beslutning om at invitere kunstnergruppen.