Andre nyheder

Foto: Sehen

Gangtunnel under Køge Station blændes af mod Collstropgrunden

Som den sidste del af Køge Kysts projekt omkring Stationsbroen går Køge Kyst i januar i gang med at etablere en overdækning af trappen til perrontunnelen mellem spor 2 og 3 på Køge Station og at afblænde den del af tunnelen, som ligger øst for jernbanen.
Togpassagerer på Køge Station berøres ikke, og selve togtrafikken bliver ikke berørt, da der kun vil være natlige sporspærringer undervejs.

Pressefoto

SOSU-hjælpere dimitterer fra ZBC i Køge

20 elever fra august 2024-holdet kan nu kalde sig faglærte SOSU-hjælpere, når de kommer tilbage ud på arbejdsmarkedet.
De nyklæggede SOSU-hjælpere blev i fredags hjulpet godt på vej med bobler, kransekage og flotte huer på hovedet, da de i dag blev fejret til dimission på ZBC i Køge.

Foto: JTL

Politirapporten fra 2024-12-12

Politiet fik en anmeldelse om, at fire drenge affyrede raketter og kanonslag – herunder også skød mod hinanden og forbipasserende biler. En patrulje kom frem til stedet og kunne ved selvsyn se flere lysglimt og høre flere bragt fra området omkring Køge Nord Station. Patruljen fik fat i tre personer på stedet. Der var tale om hhv en 18-årig ung mand fra Lejre, en 16-årig dreng fra Ølstykke og en 19-årig ung mand fra Roskilde. Den ene af de unge forklarede, at de netop havde været i supermarkedet for at købe fyrværkeri og at de ikke vidste, at man kun må affyre fyrværkeri fra den 31.12 til den 1.1. Alle tre blev sigtet for overtrædelse af fyrværkerilovgivningen. For den 16-åriges vedkommende blev forældrene og de sociale myndigheder også underrettet.

Foto: ABW

30 millioner til vedligehold af kommunens ejendomme

Både skoler, dagtilbud og øvrige kommunale bygninger skal holdes vedlige – og det kræver ressourcer. Byrådet har nu nikket til, at der gives en bevilling på 30,175 millioner kroner til vedligehold af kommunens ejendomme i 2025. Pengene anvendes for eksempel. til udskiftning af tage, vinduer og døre, til tekniske anlæg så som ventilation, til renovering samt til planlagt genoprettende vedligehold på øvrige bygningsdele.

Foto: ABW

10 millioner til renovering af kommunens broer og underføringer

Køge kommune har ansvaret for at vedligeholde og renovere 166 broer, underføringer og andre bygningsværker, som forbinder kommunen på kryds og tværs. Og på byrådsmødet 17. december afsatte et enigt byråd 10 millioner til netop den opgave i 2025-2027.

Foto: ABW

Julegaver til friluftslivet i Region Sjælland

Friluftsrådet har med Udlodningsmidler til Friluftsliv netop bevilliget 3.081.100 kr. til 24 friluftsprojekter i 13 kommuner i Region Sjælland. Midlerne går til en bred vifte af projekttyper: fra sheltere og skolehaver til naturaktiviteter for mennesker med funktionsnedsættelser. På landsplan er der givet 32,4 mio. kr. til 187 projekter.
Ølsemagle Børnegård får midler til udstyr, der skal understøtte læring og undersøgelser i naturen ved Køge Bugt.

Foto: JTL

Husk det nu: Affyringsperioden for fyrværkeri er ændret

Salgsperioden for fyrværkeri til nytår er startet, men som noget nyt må der i år først lovligt fyres af fra 31. december til 1. januar. Dyrenes Beskyttelse håber, at danskerne er bevidste om ændringen og på den måde tager mere hensyn til både dyr og mennesker.

Foto: ABW

Glædelig jul

Dit Køge ønsker jer alle en rigtig glædelig jul!
Redaktionen går på juleferie den 23. december. Vi er tilbage ved indbakken den 27. december, hvor vi som altid klar til at tage imod jeres opslag.

Foto: ABW

Skoler gør klar til flere elever

Byrådet besluttede på sit decembermøde af frigive 23,5 millioner kroner til en udvidelse af Kirstinedalskolen med i alt tre klasselokaler. Desuden etableres et billedkunstlokale og en udvidelse og ombygning af SFO-en. Ligeledes besluttede byrådet at frigive 6,1 millioner kroner til en udvidelse af Ellebækskolen, der, når udvidelsen er på plads, kan rumme elever.

Foto: ABW

Bestil afhentning af affald

Selvom det er juletid, sørger affaldsmedarbejdere for, at dine spande bliver tømt. Hvis du hører aktivitet tidligt om morgenen eller sent på aftenen, så er det ikke julemanden, men medarbejderne, der arbejder på udvidede tidspunkter for at få tømt alle spande til tiden.
Husk at tilmelde dig den nye beskedservice i Perfect Waste.