Arbejdet for at skabe en ny hverdag for ukrainske flygtninge i Køge Kommune fortsætter
Køge Kommune huser i dag – to år efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 – 352 ukrainske flygtninge, og indsatsen for at hjælpe flygtningene er fortsat i gang. Resultaterne af indsatsen er gode – der er en tilpas mængde tilgængelige boliger til den fortsat stabile tilgang af ukrainske flygtninge, og 81 procent af de jobparate ukrainske flygtninge i kommunen er i job. Det er 6 procent mere end i hele Region Sjælland med 75 procent og tre procent mere end landsgennemsnittet på 78 procent.