Søg Køge Kommunes frivillighedspulje
For 2025 er der afsat ca. 2,1 millioner kroner til frivillige initiativer i Køge Kommune. Sidste år modtog 65 foreninger støtte.
Alle, der allerede udfører eller ønsker at starte frivilligt socialt arbejde i kommunen, kan søge. Det gælder foreninger, organisationer, virksomheder, grupper og enkeltpersoner. Puljen støtter primært aktiviteter, der udføres af frivillige og har til formål at styrke den fysiske, mentale og sociale sundhed hos borgere i kommunen inden for social- og sundhedsområdet.