Er der græskar på menuen?
Græskar med bitter smag kan give mavesmerter, diarré og opkast. Man kan få symptomer efter få timer ved at spise selv små mængder (så lidt som en mundfuld), uanset om græskaret er råt eller tilberedt. Årsagen er, at nogle planter i sjældne tilfælde danner disse bitterstoffer.
Smag altid på dit græskar, inden du river det til græskartærte, griller det, rister kernerne eller putter det i suppe. Det anbefaler Fødevarestyrelsen.