Andre nyheder

Foto: ABW

Nye køreplaner for Lokaltogs strækninger til december

Fra søndag morgen den 15. december 2024 træder nye køreplaner i kraft hos Lokaltog, der driver 10 lokale banestrækninger på Sjælland og Lolland-Falster. I de fleste tilfælde er der tale om småjusteringer, men større ændringer er der dog også at finde i de nye køreplaner.
Mellem Hårlev og Køge vil antallet af afgange blive fordoblet, så der i dagtimerne på hverdage kører hele fire tog i timen i hver retning.
Linje 210R kører fremover mellem Rødvig og Roskilde uden skift i Hårlev.
Linje 110R kører på hverdage fra Faxe Ladeplads til Køge uden skift i Hårlev og i weekenderne hele vejen til Roskilde. Endestationen hedder dog Hårlev i aftentimerne hele ugen.

Foto: ABW

Skærpede krav til beskyttelse af drikkevandet

Borgerne skal være trygge ved, at deres drikkevand ikke er forurenet af pesticider. Derfor er Køge Kommune lige nu i dialog med særligt landmænd, men også andre erhverv, som ejer jord i de områder, som ligger tæt på vandboringer, hvor vandforsyningerne indvinder drikkevand.

Foto: ABW

Port skal beskytte Køge Bymidte mod oversvømmelser

Køge Kommune har i forbindelse med projektet for Køge Dige sat gang i en proces med at få etableret en højvandsport i Køge Havn, som kan være med til at holde vandet væk fra bymidten under fremtidige oversvømmelser. Stormfloden i efteråret 2023 viste nemlig, at også Køge bymidte er ekstremt udsat for oversvømmelser, når vandet stiger i Køge Bugt.

Foto: JTL

Politirapporten fra 2024-10-15

Politiet kørte til Nørre Boulevard, hvor en 38-årig kvinde var mistænkt for at have stukket ild på noget halloween-pynt opstillet på en overdækket terrasse. To håndværkere havde dog nået at slukke ilden, før flammerne fik fat i selve huset. Kvinden blev anholdt for brandstiftelse og i første omgang indlagt grundet hendes uligevægtige tilstand. Hun fremstilles fredag i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Foto: ABW

Zealand udgiver første ESG-rapport for en bæredygtig fremtid

Erhvervsakademiet Zealand offentliggør ESG-nøgletal og skaber transparens om ansvarlighed inden for miljø, sociale forhold og ledelse. Med offentliggørelsen lægger erhvervsakademiet op til en styrket dialog med regionens virksomheder og studerende om en bæredygtig fremtid.
For Zealand er ESG ikke blot en midlertidig indsats, men en central del af akademiets fremtidige strategi. I de kommende år vil de fortsætte med at udvikle nøgletal, optimere bæredygtige praksisser og sikre, at deres studerende uddannes med værktøjer til at navigere i den grønne omstilling.

Søg Køge Kommunes frivillighedspulje

Søg Køge Kommunes frivillighedspulje

For 2025 er der afsat ca. 2,1 millioner kroner til frivillige initiativer i Køge Kommune. Sidste år modtog 65 foreninger støtte.
Alle, der allerede udfører eller ønsker at starte frivilligt socialt arbejde i kommunen, kan søge. Det gælder foreninger, organisationer, virksomheder, grupper og enkeltpersoner. Puljen støtter primært aktiviteter, der udføres af frivillige og har til formål at styrke den fysiske, mentale og sociale sundhed hos borgere i kommunen inden for social- og sundhedsområdet.

Foto: ABW

Hvem skal have Køge Kommunes frivillighedspris 2024?

Igen i år uddeler Køge Kommunes Sundheds- og Ældreudvalg frivillighedsprisen. Prisen gives til en forening eller et initiativ, som har ydet en helt særlig indsats for andre i det forgangne år. Med prisen følger 10.000 kr. Kandidater kan indstilles frem til den 30. oktober 2024.

Foto: ABW

Sænk farten langs grønne områder

7529 gange er Dyrenes Beskyttelse rykket ud til en hjortepåkørsel i 2024’s første ni måneder. Nu venter den travleste periode, da oktober og november oftest er højdespringerne. De anbefaler, at man letter foden fra speederen, når man kører langs grønne områder, er på vagt for lysende øjne i vejkanten og noterer sig, når skiltning advarer om øget risiko for hjorte i området. Derudover er det også værd at vide, at hjorte er flokdyr, så en hjort krydser sjældent vejen alene.

- Det er meget positivt, at erhvervspraktik fremover bliver obligatorisk, og at verden udenfor klasseværelset i højere grad bliver en del af undervisningen. Jeg håber, at flere af vores sjællandske kommuner vil at trække i arbejdstøjet hurtigst muligt og komme i gang med at skabe kontakt til vores lokale virksomheder. Ellers bliver det svært at nå i mål med at finde meningsfuld erhvervspraktik til alle, siger bestyrelsesleder for DI Vestsjælland, Jan Bybjerg Pedersen. Pressefoto

Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler på Sjælland

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på nogle skoler i Region Sjælland. Men hvis det skal lykkes de sjællandske kommuner allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Vestsjælland.
I Køge, Lejre, Roskilde og Holbæk er det lidt over 50 procent af virksomhederne, der samarbejder med en skole. Mens det i Faxe, Stevns og Vordingborg nærmer sig 60 procent af virksomhederne.

Foto ABW

Hvem skal have årets handicappris?

For femte år i træk sætter Køge Kommunes Handicapråd og Danske Handicaporganisationer i Køge fokus på de mange gode kræfter, der er med til at skabe lige muligheder for borgere med handicap i Køge Kommune. Kender du en person eller organisation, der fortjener Handicapprisen 2024 og de medfølgende 10.000 kr., er det nu og frem til 15. november 2024, at du kan indstille din kandidat til prisen.