Digitalt signalsystem åbner for ny direkte togforbindelse mellem Næstved og København
Nu kører togene på strækningen mellem København og Ringsted via Køge Nord på et nyt digitalt signalsystem. Ud over færre signalfejl og flere tog til tiden betyder opgraderingen, at passagererne nu kan køre direkte fra Næstved til København via Køge uden at skifte tog.