Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2022/08/10 til 2022/08/23.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Højresvingsuheld – Ved Stadion, Køge
Kl. 14.37 skete en højresvingsulykke, da en bilist svingede ind foran en knallert, som kørte på cykelstien. Bilisten, en 61-årig kvinde fra Køge, kørte ad Stensbjergvej mod øst, og skulle sving ind Ved Stadion, men overså knallerten.
Knallerten væltede ved uheldet, og den 20-årig mand fra Stevns, der førte knallerten slog sig i styrtet. Han blev kørt i ambulance til sygehuset til tjek, men havde ikke fået alvorlige skader. Politiet optog rapport om vigepligtsuheldet.
Uorden – Havnen, Køge
Kl 03.15 kom der melding om, at to personer har været i slagsmål foran en bar på stedet. Da patruljen kom frem til stedet, træf politifolkene en beruset mand, der forsøgte at komme i slagsmål med de omkringstående. Han blev derfor anholdt og medtaget til detentionen.
Søndag – mandag
Stjålet cykel – Nonnebanken, Herfølge, Køge
Kl 06.27 mandag morgen, anmeldte en mand fra Hårlev, at han kunne konstatere, at han havde fået stjålet sin cykel. Cyklen var dog forsynet med GPS-enhed, så han kunne se, at cyklen befandt sig på en adresse i Herfølge. En patrulje lagde vejen forbi og kunne gennem et vindue i et skur se den stjålne cykel. En 33-årig mand på stedet blev sigtet for tyveriet, og cyklen blev skaffet tilbage til ejeren.
Brand i lastbil – Søndre Havnevej, Køge
Kl 17.57 kom der melding om, at der var udbrudt brand i en lastbil læsset med hvede. Flere patruljer blev sendt til stedet, hvor det viste sig, at branden var brudt ud i lastbilens motor. Brandvæsnet fik på kort tid slukket ilden før den nåede at brede sig.
Påvirket bilist – Fasanvej, Køge
Kl 00.45 fik politiet mistanke om, at føreren af en personbil var påvirket af euforiserende stoffer. Føreren, en 19-årig mand fra Køge, oplyste, at han ikke havde røget hash de seneste par uger. Men han blev medtaget til sygehuset, hvor der blev udtaget blodprøve, så det senere kan fastlægges, i hvilket omfang, han eventuelt var påvirket.
Træt bilist påkørte forankørende – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand – Solrød
Kl. 09.15 påkørte en varebil – ført af en 19-årig mand fra Ballerup – en forankørende lastbil, der blev ført af en 64-årig mand fra Bredebro, hvorved der opstod materiel skade på begge køretøjer. Den 19-årige mand er sigtet for overtrædelse af færdselsloven ved at befinde sig i en tilstand, grundet manglende søvn, at han var ude ad stand til at føre køretøjet på betrykkende vis. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.
Kvinde kørte alt for stærkt og havde glemt sit kørekort – Køgevej, Ringsted
Kl. 11.15 målte politiets laser hastigheden på en personbil, som kom kørende ad Køgevej. Køretøjet blev målt til 84 km/t, til trods for, at man maksimalt må køre 50 km/t. det pågældende sted. Bilisten, en 24-årig kvinde fra lokalområdet, havde ikke medbragt sit kørekort. Kvinden fik en bøde på 4200 for hastighedsovertrædelsen samt en bøde på 1000 kr. for det manglende kørekort. Derudover skal hun betale 500 kr. til offerfonden. Kvinden kan desuden forvente en betinget frakendelse af førerretten.
Kørsel i påvirket tilstand og uden førerret – Stensbjergvej/Tigervej, Køge
Kl. 11.47 anholdt politiet en 34-årig mand uden fast bopæl, som sad bag rattet på en personbil til trods for, at han var påvirket af narkotika og ikke havde førerret, da han ikke har generhvervet førerretten. Manden var anholdt kortvarigt, mens han fik udtaget en blodprøve. Han er sigtet for forholdene, som afgøres på et senere tidspunkt. Ejeren af bil, en 47-årig mand fra Hørve er sigtet for at overlade føringen af sit køretøj til en person uden førerret. Denne sag afgøres også på et senere tidspunkt.
Narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen, Køge
Kl. 13.43 anholdt politiet en 25-årig kvinde fra Ringsted for kørsel i narkopåvirket tilstand. Kvinden fik udtaget en blodprøve og efterfølgende løsladt. Hun er fortsat sigtet.
4 biler i trafikuheld – Køge Bugt Motorvejen, Køge
Kl. 16.40 holdt fire biler i kø i samme spor i det sydgående spor på motorvejen. En bagfrakommende bilist – en 51-årig mand fra Store Heddinge – overså køen og påkørte den bagerste bil bagfra, hvilket bevirkede at 3 biler blev skubbet frem og ind i hinanden. Der skete udelukkende materiel skade ved uheldet.
Indbrud i Perioden
Brydevangen, Køge
Søvang, Køge