Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2024/01/31 til 2024/02/13.
Færdselsuheld – Sydmotorvejen, Køge
Kl 13.14 skete der et færdselsuheld, da en 47-årig mand fra Falster mistede herredømmet over sin bil, der først røg ind i midterautoværnet, derefter ud i nødsporet og så tilbage på vejen. I alt var der tre personer i bilen men alle slap uden alvorlige skader.
Færdselsuheld – Vestmotorvejen, Bjæverskov, Køge
Kl 05.26 skete der et færdselsuheld på motorvejen, da fire bile var på vej mod øst. Pludseligt bremsede de forankørende op, og det resulterede i, at de fire biler kørte sammen i et harmonikauheld.
Det var forsat muligt for trafikken at passere forbi stedet i 1. vognbane og ingen af personerne i bilerne havde brug for at blive tilset af en ambulance. Efter cirka halvanden time kunne der åbnes helt for trafikken på stedet igen.
Færdselsuheld – Vestmotorvejen, Bjæverskov
Kl 14.59 skete der et færdselsuheld, da en 46-årig mand fra Korsør var på vej mod vest, da en forankørende pludseligt standsede hårdt op, da trafikken foran var proppet til. Den 46-årige nåede ikke at bremse og ramte derfor op bag i en personbil ført af en 28-årig kvinde fra Ringsted. Det blev kortvarigt nødvendigt at lukke motorvejen for at få fjernet bilerne. Personerne blev tilset af ambulancen, men ingen havde fået alvorlige skader.
Kvalificeret vold – Jernbanegade, Køge
Kl. 03.45 anmeldte en mor, at hendes 16-årige søn var blevet overfaldet af en gruppe unge mænd på Køge Station. Det skulle være sket i tidsrummet 03.05-04.00. Gennem afhøring af den 16-årige samt flere vidner, fandt politiet frem til, at den 16-årige havde været udsat for vold af en eller flere unge mænd. Vidner til overfaldet havde hjulpet den forurettede videre og alarmeret hans familie, som havde kørt den 16-årige til behandling på sygehuset.
Den ene af overfaldsmændene beskrives af vidner som:
Mand, mellemøstlig af udseende og iført en dunjakke af mærket Moncler.
Politiet er i gang med at efterforske sagen for at forsøge at finde frem til identiteten på overfaldsmanden eller -mændene og vil gerne i kontakt med vidner, der har oplysninger om overfaldsmændene. Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.
Lørdag – søndag
Mand ville slås men endte i detentionen – Havnen, Køge
Kl. 01.25 anholdt en patrulje en 48-årig mand fra Karlslunde foran en beværtning på Havnen i Køge Han havde været forsøgt at komme i slagsmål med flere personer foran en pub, så dørmændene havde tilkaldt politiet. Den 48-årige var opfarende og voldsom, så han blev taget med til politistationen, hvor han blev sat til afrusning i detentionen og løsladt næste morgen.
Søndag – mandag
Politibil kørte galt – Køgevej, Ringsted
Kl. 20.01 i forbindelse med anmeldelse om en person med skydevåben på Ringsted Station, kom en hundepatrulje under udrykning kørende ad Køgevej, hvor en personbil ført af en 66-årig mand fra Ringsted, svingede ud foran politibilen, som forsøgte at undvige personbilen. Patruljen påkørte i den forbindelse et skilt samt en bygning, som huser en virksomhed. De to politibetjente og deres hunde, som befandt sig i patruljebilen, slap uskadte fra uheldet. Brandvæsen var tilkaldt for at undersøge den påkørte bygning.
Indbrud i Perioden
Granvej, Vemmedrup, Køge
Torvet, Køge