Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet Sep 08, 2017 til Sep 19, 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Ulovlig knallert beslaglagt – Københavnsvej, Køge

Kl. 0713 kørte en 53-årig mand fra Køge på sin lille knallert ad Københavnsvej, da en færdselspatrulje kom forbi. De ønskede at tale med føreren, fordi de mistænkte ham for at køre hurtigere end tilladt på knallerten. På et rullefelt viste det sig, at knallerten var i stand til at køre 53 km/t mod højst tilladt 30 km/t, hvorfor den 53-årige blev sigtet for at have foretaget konstruktive ændringer på knallerten. Da det nu var anden gang inden for tre år, at han blev afsløret i at køre på en ulovlig knallert, beslaglagde politiet knallerten med henblik på senere konfiskation.

Tyveri fra container – Nørre Boulevard, Køge

Kl. 1900 anmeldte en opmærksom borger, at to personer – en mand og en kvinde – rodede i en container ved et supermarked. Kort efter gik de fra stedet med to plastposer. Anmelderen fulgte efter dem til Quistgårdsvej, hvor de forsøgte at gemme sig i en kælderskakt, da politiet ankom til stedet. Politiet sigtede en mand på 32 år og en kvinde på 25 år begge fra Rumænien for tyveri af to poser genbrugstøj, hvorefter de fik lov at gå videre – uden tøjposerne. De vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.

Spirituskørsel – Vestre Ringvej, Borup – Køge

Kl. 2144 anholdt og sigtede politiet en 35-årig mand fra Ringsted for spirituskørsel i en varebil på rampen til Vestmotorvejen. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Trist kvinde – Københavnsvej, Køge

Kl. 0204 bemærkede en patrulje tilfældig en yngre kvinde, som på viadukten over jernbanen med strømførende ledninger mv. stod på den forkerte side af rækværket. BaneDanmark blev straks underrettet om observationen, men umiddelbart kørte der ikke tog på strækningen på dette tidspunkt af døgnet. Politiet fik verbal kontakt med kvinden, der var ked af livet, men som til sidst lod sig overtale til at komme i sikkerhed. Der var tale om en 18-årig kvinde fra Herfølge, som indvilligede i at lade sig indlægge på et sygehus i Roskilde. Politiet kørte hende derfor til den fornødne behandling på sygehuset, hvor hun blev afleveret kl. ca. 0330.

Mistænkeligt dødsfald – Gammel Lyngvej, Køge

Kl. 1951 rykkede politiet ud til en adresse, hvor politiet fandt en kvinde død under omstændigheder, som ifølge politiets opfattelse skulle undersøges nærmere. Efterforskere og kriminalteknikere undersøgte stedet nærmere i løbet af aftenen, og den foreløbige konklusion var, at der ikke var mistanke om et strafbart forhold som grund til kvindens død. Ifølge politiets foreløbige opfattelse var det tale om ulykkelige omstændigheder. Den afdøde kvinde skal nu undersøges yderligere for at udelukke, at der er foregået noget kriminelt i forbindelse med hendes dødsfald.

Pengefalsk – Køge

Kl. 1747 kom tre kunder ind i Rema 1000 i Ølbycenter, hvor de hver for sig kom ind i forretningen og købte nogle småting og hver betalte med 500 kr., der senere viste sig at være falske. Gerningsmændene var tre ikke etniske danskere på 15-20 år.

Politiet undersøger nu sagen nærmere.

Tricktyveri – Ølby, Køge

Kl. 1130 var en 80-årig kvinde fra Solrød udsat for et tricktyveri efter at have handlet i Netto i Ølby Center. Medens hun pakkede sine varer blev hendes Dankort stjålet. Der var efterfølgende hævet 15000 kr. på kortet.

Som mange gange tidligere skal politiet opfordre til, at man dækker for sin indtastning ved betaling med kort i forretninger. Hvis pinkoden ikke kan ses, så er der ikke nogen grund til at stjæle betalingskortet.

Politiet opfordrer samtidig personer i forretninger til at holde ekstra øje, og evt. opfordre kunderne til at dække for deres indtastning, specielt hvis der er tale om ældre mennesker, da det som oftest er ældre, der udsættes for tyveri. Gør andre kunder opmærksom på, at man skal holde afstand i forbindelse indtastning.

Det kan medvirke til at skabe tryghed for den ældre.

Tricktyveri – Herfølge, Køge

Kl. 1229 fik politiet en anmeldelse om et tyveri, der fandt sted på Billesborgvej mellem kl. 1030 og 1105, hvor den 77-årige forurettede kvinde fra Herfølge fik stjålet sin tegnebog ved Fakta.

Kvinden havde kort forinden hævet penge i en automat og bag hende stod et par af udenlandsk oprindelse. Ved Fakta spærrede kvinden for forurettede, og kort efter opdagede hun, at hendes pung var væk. Hævekort blev spærret efterfølgende.

Forvarsel om aktion mod udeblevne fra fogedretten – Stevns / Køge / Solrød / Greve kommuner

Midt- og Vestsjællands Politi vil i nærmeste fremtid opsøge de personer, som har et udestående med fogedretten. Årsagen er, at personerne er udeblevet fra et retsmøde, som man har været indkaldt til. Udeblivelsen har medført, at fogeden har bedt politiet om at finde og fremstille de udeblevne, som politiet nu har efterlyst.

Politiet vil således i nærmeste fremtid aktivt opsøge de personer, der ikke har fået sagen klaret i fogedretten. Det betyder, at politiet vil opsøge de udeblevne enten på deres bopæl eller måske på deres arbejdsplads for at fremstille dem for fogeden.

Politiets opfordring er kort og klar: sørg for at få sagen klaret i fogedretten snarest, således at du selv kan bestemme hvornår, og det således ikke er politiet, der kommer på et måske temmelig ubelejligt tidspunkt.

————-

Blufærdighedskrænkelse – Sygehusvej, Køge

Kl. 0852 anmeldte en 46-årig kvinde fra Køge, at hun var udsat for en blotter, da hun kl. ca. 0810 luftede sin hund på stierne i Lovparken. En fremmed mand kom gående i rask tempo bagfra og overhalede hende. På et tidspunkt stillede han sig bag et træ, og da anmelderen passerede, stod manden og onanerede bag træet, men med front mod stien. Anmelderen fortsatte blot forbi og kiggede sig tilbage lidt efter, hvor hun så, at manden gik fra stedet og forsvandt i ukendt retning. Blotteren blev beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 20-30 år, 185-190 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Iført: Sorte ørkenstøvler, lyse bukser med opsmøg, sort læderjakke.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.</p >

Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand

Kl. 0925 fik politiet en anmeldelse fra en bilist, der havde set en lastbil med meget højt læs påkøre en bro og herefter fortsætte kørslen videre i sydlig retning. Når lastbilen ankom til en ny bro, blev hastigheden nedsat og havariblinket tændt. Politiet kørte til motorvejen og fik til sidst kontakt med lastbilen på Vestmotorvejen ved Vemmedrup. Bag rattet sad en 54-årig mand fra Solrød Strand, som kørte med et læs jernskrot, hvis højde blev målt til at være 4½ meter mod tilladt 4 meter. Den påkørte bro var ved Karlslunde Centervej, og en tavlevogn sørgede for afspærring, medens Vejdirektoratet undersøgte broen, hvor der ikke blev konstateret nogen større skade. Lastbilchaufføren blev sigtet for at køre med for højt læs og for ikke at have sikret sig, at passage under broen kunne ske uden fare eller ulempe. Han kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet, når sag en skal afgøres. Ingen øvrige trafikanter kom til skade som følge af uheldet.

Biltyv uden kørekort – Københavnsvej, Køge

Kl. 1309 bemærkede politiet en personbil, som var meldt stjålet fra Hvidovre d. 110917, køre ad Københavnsvej ved Stensbjergvej. Bag rattet sad en 38-årig mand fra Herfølge, som blev anholdt og sigtet for uberettiget brug af den stjålne personbil. Han var i øvrigt i forvejen frakendt kørekortet, så han blev også sigtet for overtrædelse af færdselsloven. Politiet løslod den anholdte kl. 1430 efter afhøring til sagerne, som vil blive afgjort på et senere tidspunkt i et retsmøde, som den 38-årige vil blive indkaldt til. Bilejeren har fået sin bil retur.

Færdselsuheld / part flygtet – Vordingborgvej, Køge

Kl. 1644 anmeldte en 76-årig mand fra Roskilde, at han var part i et færdselsuheld i lyskrydset Vordingborgvej-Søndre Viaduktvej og havde fået en bule i bilen. Skadevolderen var kørt fra stedet i en varebil, hvis nummerplade anmelderen oplyste til politiet. Flugtbilisten, der var kørt i retning mod centrum i Køge, havde i forbindelse med flugten bakket ind i en bagfra kommende bus. Politiet kunne straks konstatere, at skadevolderen kørte i en varebil, der var meldt stjålet d. 110917 i Hvidovre. Flere patruljer ledte efter varebilen, som politiet mødte kl. ca. 1725 på Østre Banevej i retning mod Værftsvej. Efter en kort biljagt fik politiet standset udramatisk og kunne anholde en 38-årig mand fra Herfølge, der kørte i en varebil med opbrudt tændingslås. Han blev straks genkendt værende den mand, som politiet tidligere på eftermiddagen netop havde løsladt, efter at han kl. 1309 var
blevet
afsløret i at køre i en stjålet personbil på Københavnsvej i Køge Den anholdte blev nu sigtet igen for uberettiget brug af varebil, kørsel i frakendelsestiden samt for at forårsaget færdselsuheldene i krydset Vordingborgvej-Søndre Viaduktvej. Her havde han påkørt anmelderen, der i sin personbil var standset for rødt lys i højresvingsbanen mod Søndre Viaduktvej, og efterfølgende bakket ind i bussen bagved, da han ville flygte fra stedet. Der skete kun mindre materiel skade på de involverede køretøjer. Den stjålne varebil sikrede politiet med henblik på udlevering til rette ejer, som har afhentet den. Den anholdte blev i løbet af aftenen løsladt og kan nu afvente flere sager til det retsmøde, som han vil blive indkaldt til på et senere tidspunkt.

Anholdelse – Køge

Kl. 1255 anholdt politiet en 46-årig mand fra Roskilde, der på akutmodtagelsen på Køge Sygehus optrådte voldeligt og provokerende i sin spirituspåvirkede tilstand. Manden var i øvrigt kun iført underbukser. En læge godkendte, at han kunne anbringes i detentionen, og her var han til midt på aftenen, hvor rusen var klinget af.

Uro – Herfølge, Køge

Kl. 1549 var politiet en tur på Billesborgvej, hvor en mand skabte uro. Han var påvirket af spiritus og aggressiv. 47-årige mand fra Roskilde blev bragt i detentionen, hvor han stillede sig op og tissede på væggene. I forbindelse med dette faldt han bagover og slog baghovedet i gulvet. Det førte til, at han blev kørt til sygehus til observation for hjernerystelse.

Færdselsuheld – Køgevej, Roskilde

Kl. 1120 fik politiet melding om et færdselsuheld, hvor en lastbil og en personbil var stødt sammen, og en lastbil stod på tværs af Køgevej. Ambulance- og redningspersonale var sendt til uheldsstedet, der var på Køgevej lidt syd for Tjærebyvej. Politiet kunne konstatere, at vejen var spærret i begge retninger, hvorfor trafikken blev omdirigeret ad hhv. Tjærebyvej og Snoldelev Bygade. To lastbiler og en personbil var impliceret, og to personer fra personbilen var blevet kørt til Rigshospitalets traumecenter til undersøgelse og behandling, medens den ene lastbilchauffør var blevet kørt til skadestuen i Køge En bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge de implicerede køretøjer, idet personerne i personbil formentlig var kommet alvorligt til skade. Det viste sig, at en 57-årig mand fra Holmegaard som fører af en lastbil med tilkoblet anhænger var kørt ad Køgevej mod syd, da dækket på venstre fo rhjul af
ukendte årsager eksploderede. Han kørte som følge heraf over i den modsatte kørebanehalvdel, hvor han stødte frontalt sammen med en personbil ført af en 74-årig mand fra Hadsund og med hans 71-årige hustru som passager. Personbilen snurrede rundt på vejen og blev efterfølgende ramt af en bagfra kommende lastbil ført af en 43-årig mand fra Kalundborg, som slap uskadt fra uheldet. Denne lastbil standsede på tværs af vejen efter uheldet, medens lastbilen med det punkterede dæk fortsætte videre ud i grøften, hvor den standsede. I forbindelse med uheldet var også et el-skab blevet påkørt, så flere husstande i området var uden strøm. Kl. ca. 1330 var køretøjerne fjernet fra kørebanen, så trafikken kunne passere. Lastbilchaufføren, der blev bragt til skadestuen i Køge, havde pådraget sig mindre kvæstelser, og de to personer fra personbilen havde pådraget sig diverse knoglebrud i brystkasseområdet. Politiet afventer nu bilinspektørerklæringen, fø r der ta ges stilling til, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.

Narkokørsel – Ivar Huitfeldtsvej, Køge

Kl. 1741 gav det automatiske nummerplade-genkendelses-system på en af politiets patruljekøretøjer udslag på en personbil, fordi dens havde fået stjålet en nummerplade var efterlyst som tabt/stjålet. Politiet standsede bilen, hvorpå der stadig de rigtige nummerplader inkl. erstatningsnummerpladen efter tyveriet af en enkelt nummerpladen. Bilen blev ført af en 35-årig mand fra Holbæk, der efter en narkometertest blev anholdt som mistænkt for at have hash i blodet under kørslen. Ved visitationen fandt politiet ham yderligere i besiddelse af lidt pot og tre joints. Politiet løslod den 35-årige, efter at han havde afleveret en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Færdselsuheld / spirituskørsel – Køge

Kl. 0207 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld i lyskrydset, hvor en bilist var blevet lettere påkørt, men skadevolderen var fortsat fra stedet. Skadevolderen blev dog forfulgt og standset på Strandvejen ud for campingpladsen, hvor politiet kunne anholde en 51-årig mand fra Letland for spirituskørsel i en personbil med lettere beskadigelser på fronten. Det viste sig, at en 57-årig mand fra Køge var standset for rødt lys på Ringvejen i lyskrydset ved Søndre Viaduktvej, hvor han ville svinge til venstre. Da der blev grønt, kørte både den 57-årige og en bagvedkørende personbil frem, men den 57-åriges bil blev påkørt let bagpå. Den 51-årige kørte videre fra stedet uden at standse, men blev forfulgt og tilbageholdt på Strandvejen af den 57-årige og andre vidner, der også havde overværet uheldet. Den 51-årige, der ikke havde førerret i Danmark, blev løsladt efter udtagelse af en blodprø ve og afhøring til sagerne med assistance fra en tolk. Han vil senere høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.

Narkokørsel / lov om euforiserende stoffer – Skovledsvej, Herfølge – Køge

Kl. 0350 anholdt og sigtede politiet en 31-årig mand fra Store-Heddinge for kørsel i en personbil i narkotikapåvirket tilstand. I bilen var en 27-årig mand også fra Store-Heddinge som passager. Ved visitationen af den anholdte fører fandt politiet ham i besiddelse af ca. 0,3 gram kokain, 17 LSD-piller og en digitalvægt. Fundet af disse effekter medførte en ransagning af bilen, hvor politiet fandt 100 gram hash gemt i sidelommen i en fordør. Derfor blev passageren også anholdt som mistænkt for at være medvirkende til eventuel salg af hash. Passageren blev sigtet for medvirken til hashsalg og løsladt tidligt lørdag morgen. Føreren fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer samt afhørt grundigt til sagen, idet hashen var fundet i hans bil. Han blev løsladt uden fremstilling i grundlovsforhør lørdag middag, men kan forvente at blive in dkaldt til et retsmøde, når sagerne mod ham skal afgøres.

Tyveri af cykler m.v. – Køge

Kl. 2120 fik politiet anmeldelse om, at en stjålet cykel var set til salg i Den Blå Avis. Politiet kørte til stedet, der er en adresse i Køge Her traf politiet yderligere et vidne, der lige havde købt en telefon på adressen. Politiet ransagede stedet og fandt tre stjålne cykler, hash og lidt amfetamin samt telefoner, der var beregnet til videresalg selv om det var købt på afbetaling.

Politiet sigtede en 34-årig mand og en 34-årig kvinde for tyveri og bedrageri. De vil senere blive indkaldt til retten.

Overtrædelse af våbenloven – Borup, Køge

Kl. 2325 blev en 47-årig mand fra Borup sigtet for overtrædelse af våbenloven, idet han gik på et stisystem nær Rønnevej medbringende et slagvåben. Det skabte naturligvis utryghed, og han blev kontaktet af politiet, der sigtede ham for overtrædelse af våbenloven og tog sig af slagvåbenet.

Røverilignende forhold – Køge

Kl. 2125 var to udenlandske kvinderinde i Netto på Toldbodvej, hvor de havde en mistænkelig adfærd, der gjorde, at personalet mistænkte dem for tyveri, da de passerede kassen. Da personalet ville tilbageholde dem, så skubbede de til en medarbejder og stak af.

Politiet vil nu gennemgå overvågning på stedet for at finde frem til de to kvinder.

Ung butikstyv – Køge

Kl. 1237 fik politiet henvendelse fra Inter Sport, hvor man havde tilbageholdt en 13-årig dreng, der havde stjålet tre t-shirts i forretningen. I Aktiv Fritid stjal han fiskekniv og div. fiskegrej. Drengen blev afhørt til de to sager i overværelse af sin far. Sagen er nu overgivet til de sociale myndigheder. Han kan ikke sigtes, da han er under 15 år.

Tyveri fra varebil – Køge

Kl. 1613 blev anmeldt om tyveri fra en varebil, der fandt sted torsdag mellem kl. 1545 og kl. 1610 på Boskovvej. En lille siderude knust i bilen, hvorefter bilen er låst op. Fra stedet stjålet diverse værktøj.

Politiet har i den seneste tid modtaget en del lignende anmeldelser, hvor der er stjålet værktøj fra varebiler. Der er tale om professionelt værktøj, der benyttes af håndværkere.

Tyverierne kan være svære at undgå, men vi anbefaler følgende:

Indbrud i perioden
Ærøvej, Køge Mønsvej, Køge
Falstersvej, Køge
Hellebækvej, Køge