Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 9-20. februar 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Færdselsuheld – Køge Bugt Motorvejen, Køge
Kl. 0635 foretog en 62-årig mand fra Fjenneslev som fører af en sættevogn ad motorvejen i nordlig retning et vognbaneskifte til højre og ramte herunder en personbil ført af en 54-årig mand fra Nykøbing F. Sammenstødet medførte, at den 54-årige mistede kontrollen over sin personbil, hvorefter en del af de bagvedkørende også stødte sammen i forsøget på at undgå at blive indblandet i det indledende uheld. Politiet kunne på uheldsstedet konstatere, at ingen var kommet til skade ved uheldet, der havde i alt otte parter impliceret. Politiet var færdige på uheldsstedet kl. ca. 0805, hvor alle spor igen var farbare.
Tricktyveri – Lerbæk Torv, Køge
Kl. 1210 anmeldte en 66-årig kvinde fra Køge, at hun for ca. 10 minutter siden havde fået stjålet sin pung indeholdende bl.a. hævekort og personlige dokumenter. Efter indkøb i et supermarked havde hun stillet sin taske med pungen i bilens bagagerum, hvorefter hun var blevet kontaktet af en fremmed mand. Han medbragte et kort og en kuvert, samtidig med at han afledte hendes opmærksomhed ved at spørge om vej til Kastrup Lufthavn. Den 66-årige kunne dog ikke rigtig forstå ham og afviste ham derfor, inden hun satte sig ind i sin bil. Herfra så hun pludselig manden i selskab med en anden mand medbringende en plastpose med noget i. Hun blev mistænksom, opdagede nu tyveriet af sin pung og løb efter mændene, der dog blev samlet op af en ældre, mørkeblå personbil, inden hun fik kontakt med dem. Senere på eftermiddagen kunne den 66-årige konstatere, at der var hævet 15.000 kr. uberettiget i en pengeautomat et p.t. uke ndt sted. Den “vildfarne” mand blev beskrevet som: A: Mand, Mellemøstlig af udseende, 50-60 år, 165 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Brune øjne, rundt hoved. Talte en blanding af dårlig tysk og et par få ord dansk, Iført: Mørk vinterjakke med trekantet mærke på venstre bryst., Medbragte: Kort og kuvert. Politiet forsøger nu at få manden identificeret ud fra eventuel overvågning både i supermarkedet og ved den anvendte pengeautomat/bank.
Indbrud i villa – Køge
Kl. 1018 blev anmeldt om indbrud på Sveasvej, hvor der var tre personer, der brød ind på stedet og stjal diverse designermøbler, smykker m.v. De flygtede fra stedet i en Toyota Rav 4, sort, hvorpå sad nummerplader AP58841.
Politiet hører meget gerne fra vidner til indbruddet, eller fra nogen, der ser den nævnte bil et eller andet sted. Ring til os på 114.
Mistænkeligt forhold – Køge
Kl. 1824 blev anmeldt om indbrud i øjeblikket på Langesvej. Politiet kørte til stedet og var fremme kl. 1829. Der blev undersøgt ved husene, og der har været muligt været et forsøg på indbrud i en af villaerne. Gerningsmændene var væk.
Mistænkeligt forhold – Køge
Kl. 1106 kom en anmelder hjem til sin adresse på Kirstinedalsvej, hvor der gik en engelsktalende mand rundt i hendes indkørsel, hvor han tilbød, at han ville rense indkørslen. Det var anmelderen ikke interesseret i, og manden forlod dernæst stedet.
Politiet fandt frem til to engelsktalende mænd på Stevnsbovej, hvor de var i gang med at rense fliser som en demonstration på deres kunnen.
Politiet gjorde de to irske mænd opmærksom på, at man ikke må gå fra dør til dør og tilbyde arbejde, jfr. dørsalgsloven, hvilket de muligvis forstod. Politiet sikrede identitet på de pgl.
Politiet fraråder generelt, at man indgår aftaler under lignende omstændigheder, da erfaringen er, at der ofte opstår problemer med betaling eller om størrelsen af betalingen, og i andre tilfælde med kvaliteten af det udførte arbejde.
Lille brand – Køge
Kl. 2341 opstod en lille brand i en lejlighed på Parkvej, hvor et fyrfadslys var overtændt.Det lykkedes hurtigt at slukke ilden inden den bredte sig. Ingen skade på ejendommen.
Narkopåvirket bilist – Køge
Kl. 0700 anholdt politiet en 30-årig mand fra Frederikssund, der kørte i bil ved Pælestykkerne. Han var påvirket af narkotika. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve. Kørekort havde han ikke, og han blev derfor også sigtet for kørsel uden at have kørekort.
Mistænkeligt forhold – Køge
Kl. 1034 blev anmeldt om en engelsk varebil, der kørte rundt i kvarteret ved Vandelvej formentlig for at tilbyde arbejde. Politiet kørte til stedet og traf to irske mænd, der havde puttet flyers i postkasserne, men tilsyneladende ikke kontaktet beboere personligt. Politiet sikrede identitet på de to personer, der fik lov at køre videre.
Politiet ser lignende henvendelser, hvor udlændinge tilbyder at rense fortove, tage, eller lægge nyt asfalt eller andet. Erfaringen viser, at det ofte kan give problemer at indgå aftaler med de pgl. Enten bliver arbejdet ikke leveret, eller også har politiet erfaring med, at arbejdet pludselig er blevet meget dyrere end aftalt i første omgang. Derfor er anbefalingen, at man i stedet taler med andre mere officielle håndværkere, hvis man skal have udført arbejde.
Narkopåvirket bilist – Ølby, Køge
Kl. 1649 anholdt politiet en 22-årig mand fra Køge, der kørte i bil på Stensbjergvej. han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve.
Tricktyveri – Køge
Kl. 1450 var en 79-årig kvinde fra Køge udsat for tricktyveri i Tornegården. Kvinden var netop kommet hjem efter en indkøbstur, da hun blev kontaktet af en mand, der spurgte efter “kindergarten”. Manden gik fra stedet igen, men hun så nu at hendes pung var stjålet.
Gerningsmanden beskrives som: Mand, ikke etnisk dansk, 40-42 år, 170-175 cm høj, almindelig af bygning, iført sort kraftig jakke medbragte seddel, hvorpå stod “kindergarten”.
Usikker is – Køge
Kl. 1630 fik politiet anmeldelse om, at fire børn i 11-12 års alderen løb rundt på Hastrupsøerne, bl.a. på løbehjul. En anmelder havde sagt, at de ikke måtte, men det rettede børnene sig ikke efter. Da politiet kom frem til stedet, blev der ikke truffet nogen personer.
Det er vigtigt, at forældre taler med deres børn om at bevæge sig ud på is. I sagens natur kan det være rigtigt farligt, hvis isen ikke kan bære, og det har ikke været frost så længe, så man kan regne med dette.
Narkopåvirket bilist – Køge
Kl. 1815 anholdt politiet en 34-årig mand fra Hvidovre, der kørte bil på Nørre Boulevard. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve.
Narkopåvirket bilist – Køge
Kl. 2355 kontaktede et vidne politiet, idet han kørte efter en bil på Sydmotorvejen, der blev ført meget usikkert. Farten varierede mellem kl. 50-og 130 km/t. Under en motorvejsbro lykkedes det at få bilen til at standse, og føreren af bilen faldt i søvn indtil politiet kom frem til stedet. Kl. 0010 blev den 40-årige mand fra Gørlev, der var fører af bilen, anholdt og sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand.
Stor ros til anmelderen, der sørgede for at dirigere politiet frem til stedet.
Personpåkørsel – Borup, Køge
Kl. 1029 hoppede en mand ud foran et tog på Borup station. Politiets undersøgelser viste, at der var tale om en ulykkelig hændelse, og at der ikke var noget kriminelt i forholdet. Den afdøde er ikke endelig identificeret, men det antages, at der er tale om en ældre mand fra lokalområdet. De pårørende er underrettet.
Færdselsuheld – Vestmotorvejen, Køge
Kl. 0915 skete et færdselsuheld på motorvejen ved Bjæverskov, hvor en 20-årig mand fra Taastrup kørte i bil mod øst, da han kørte ind i et midlertidigt autoværn. Den 20-årige var påvirket af spiritus/narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve. Der skete kun materiel skade ved uheldet.
Fremstilling i grundlovsforhør – sag fra Køge
Kl. 1030 blev en 21-årig mand fra Faxe fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for kvalificeret vold, idet han lørdag kl. 2135 stak en 41-årig mand fra Køge med en kniv i ryggen på Parkvej i Køge Motivet skal formentlig findes i familiemæssige stridigheder.
Den 21-årige blev anholdt lørdag kl. 2145. Han blev ved grundlovsforhøret fængslet til den080318.
Spirituskørsel – Køge
Kl. 1650 blev en 35-årig mand fra Rønnede standset af politiet på Københavnsvej. Han var påvirket af spiritus og havde i øvrigt ikke noget kørekort, da det var frakendt ham ved en tidligere lejlighed. han fik udtaget en blodprøve og løsladt.
Køge kommune – tidsrummet kl. 1000-2000:
Vestergade: fodpatrulje i gaden – intet af bemærke. Kontakt til flere erhvervsdrivende i gaden med oplysning om formål med politiets tilstedeværelse mv.
Torvebyen / P-kælder: området kontrolleret flere gange – lugt af hash i P-kælderen, men ingen personer truffet i de lyse timer. To personer, der netop havde røget en joint, blev truffet i selve Torvebyen.
Kl. 2006 fik politiet en anmeldelse om formentlig hash-rygende unge i P-kælderen. Fire unge, heriblandt en 17-årig ung mand fra Køge, truffet. Den 17-årige havde lidt hash og skunk på sig – sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Forældre underrettet om sagen.
Ølbycentret: præventiv patruljering i området ad flere omgange i dagens løb. Kl. 1553 så politiet en 25-årig mand fra Nykøbing F i færd med at “riste” en cigaret. Manden havde også 1½ gram nyindkøbt hash på sig. Under søgning
efter sælger i området traf politiet et par “kendinge”, der flygtede ind i favnen på civilklædte politifolk. Den ene – en 21-årig mand fra Køge – var i besiddelse af 5 gram hash i to salgsposer – den anden – en 23-årig mand fra Køge – havde intet ulovligt på sig.
P-huset ved stationen: P-huset kontrolleret – fund af efterladenskaber i form af madpapir og skodder fra hashjoints. Ingen personer truffet.
Karlemosen / P-plads ved Ravnsborg Hallen: flere tilsyn i dagens løb – intet usædvanligt bemærket.
————-
Tricktyveri – Borup, Køge
Kl. 1558 fik politiet en anmeldelse om et tricktyveri, der fandt sted onsdag mellem kl. 1030 og 1130. En 75-årig kvinde var ved sin adresse i Neergaardparken udsat for et tricktyveri. Kvinden var ude at handle, hvorunder hun brugte sit dankort.
Da hun kom til sin bopæl, henvendte en udenlandsk mand sig til hende på engelsk, hvor han ville have hende til at ringe for sig.
I forvirringen lykkedes det manden at stjæle forurettedes pung, der lå på førersædet af forurettedes bil.
Der var efterfølgende hævet 10000 kr. på dankortet.
Manden beskrives som: Mand, romansk af udseende, 20-25 år, spinkel sort kort hår, velklædt.
Narkobilist uden førerret mv. – Ringvejen, Køge
Kl. 0335 anholdt og sigtede politiet en 24-årig mand uden fast bopæl i Køge kommune for kørsel i en personbil i narkotikapåvirket tilstand og uden at have førerret til bilen. Ved nærmere undersøgelse af bilen fandt politiet en peberspray, så den 24-årige blev også sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen. Inden løsladelsen fik han udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, idet han oplyste at være påvirket af kokain under kørslen i bilen. Han vil høre nærmere fra politiet, når blodprøven er analyseret.
Indbrud i perioden
Bøgelysvej, Køge Sankt Gertrudsstræde, Køge Sveasvej, Køge Søndre Alle, Køge