Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2020/07/31 til 2020/08/11.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Spiritusbilist i harmoniksasammenstød – Billesborgvej, Køge
Kl. 16.09 holdt trafikken stille, da en bil foran var punkteret på Billesborgvej. En bil kom kørende over en bakketop, hvor føreren formentlig blev overrasket over, at bilerne var standset. Bilen nåede ikke at bremse, men påkørte en holdende bil, som blev 46-årig mand fra Herfølge. Den 46-åriges bil blev skubbet videre frem i en bil foran, som blev ført af en 26-årig mand fra Køge Bilen som forårsagede uheldet standsede kortvarigt op, men forlod herefter stedet før politiet var nået frem. Vidner på stedet beskrev føreren af bilen som spirituspåvirket, og de tog et foto af hans nummerplader. En patrulje fandt frem til bilen med den spirituspåvirkede fører, som viste sig at være en 57-årig mand fra Slagelse. Han blev testet med alkometeret, som bekræftede mistanken om spirituskørsel. Føreren blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, og fik udtaget en blodprøve. Politiet optog rapport om uheldet, og den 57-årige kan forvente at høre mere i sagen, når resultatet af blodprøven kommer. Ingen personer kom til skade ved sammenstødet.
Spiritusbilist påkørte rådyr og stak af – Slimmingevej, Ringsted – Køge
Kl. 19.58 løb et rådyr ud foran en bil på Slimmingvej. Føreren, en 28-årig mand fra Ringsted, forsøgte at undvige, først mod venstre, hvor bilen ramte et træ i vejkanten. Herefter rettede han bilen op og kørte frontalt ind i et træ i højre side af vejen. En beboer på vejen så uheldet og talte kort med føreren, som var uskadt. Beboeren ringede efter hjælp, men da han vendte ryggen til den forulykkede bil, stak den 28-årige af fra stedet. En hundepatrulje var hurtigt fremme og fik indhentet den flygtende fører, som blev fundet i en have, hvor han lå og gemte sig. Han blev anholdt, sigtet for spirituskørsel og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Politiet optog rapport og afventer nu blodprøvens resultat.
Brand i bil – Ølbycenter, Køge
Kl. 02.09 kørte politi og brandvæsen til brand i en bil, som holdt parkeret ved Ølbycenter. Brandvæsnet slukkede ilden og politiet undersøgte branden. Ejeren blev underrettet om branden i bilen. Der var intet mistænkeligt omkring brandens opståen, som var startet i bilens motorrum.
“Brand” var overbagt hvidløgsbrød – Nylandsvej, Køge
Kl. 10.08 kom et 112 opkald om røg i en opgang på Nylandsvej, og beboerne på stedet begyndte at evakuering af opgangen. Da brandvæsnet og politiet kom frem viste det sig, at der var tale om et overbagt hvidløgsbrød, som havde forårsaget røg i en lejlighed. Beboeren havde luftet ud ved at åbne døren til opgangen, så røgen havde spredt sig. Efter en udluftning var alt godt igen, og beredskabet kunne fortsætte til andre opgaver.
Hunde i varm bil – Lykkebækvej, Køge
Kl. 11.12 fik politiet anmeldelse om, at der ved Køge Sygehus holdt en personbil, hvori der sad to hunde. Bilen holdt i solen med lukkede vinduer, og hundene så ud til at have det varmt. Politiet kontaktede ejeren af bilen, som straks kontaktede føreren af bilen om situationen. Kl. 11.30 fik politiet oplysninger fra anmelderen om, at hundene nu var kommet ud af bilen, og at de var i god behold.
Politiet vil gerne opfordre borgerne til ikke at efterlade deres kæledyr i en varm bil, da temperatuen hurtigt bliver høj, hvis den holder i solen. I den kommende weekend kommer meget høje temperature, og det kan være meget farligt for en hund at være i bilen. Hvis man ser hund eller andre kæledyr i en varm bil og ikke umiddelbart kan få fat i bilens ejer, så er man velkommen til at kontakte politiet på tlf. 114, så politiet kan hjælpe.
Vidner til groft tyveri søges – Jernbanegade, Køge
Kl. 12.02 fik politiet anmeldelse fra Hegelund guld og sølv i Jernbanegade, at de kort forinden havde været udsat for et groft tyveri. En mand havde opbrudt en montre, som stod på gaden og stjålet et ur af mrk. Jaguar til 2998 kr, hvorefter han løb fra stedet. Anmelderen havde talt med nogle vidner, som så tyveriet, men fik desværre ikke skrevet deres kontakt oplysninger ned. Politiet efterforsker sagen, men har brug for at få kontakt til vidnerne, som så tyveriet tirsdag omkring middagstid, for at få signalement af den mistænkte. Ring til politiet på tlf. 114, hvis du har set tyveriet, hvor en mand angiveligt med håndkraft opbrød glasmontren.
Harmonikasammenstød – Køgevej, Roskilde
Kl. 16.34 kørte bilerne i kø ved lav hastighed på Køgevej mod syd. En 20-årig mand fra Hvidovre var ikke opmærksom på dette og kørte op bag i den forankørende bil, som blev ført af en 71-årig kvinde fra Skævinge. Dette medførte at kvindens bil blev skubbet videre op i bilen foran med en 30-årige kvinde fra Roskilde bag rattet. Den 71-årige blev hentet i ambulance og kørt til kontrol på sygehuset for en mulig hjernerystelse. En af bilerne lækkede olie efter uheldet på en strækning på omkring 10 meter. Politiet registrerede uheldet og brandvæsnet fik fjernet olien på vejen. Ingen personer kom alvorligt til skade ved uheldet.
Cyklist påkørt i rundkørsel – Ringstedvej/Ejbovej, Bjæverskov – Køge
Kl. 06.54 skete et sammenstød i en rundkørsel, da en bilist overså en cyklist, som blev ramt af bilen. Bilisten, en 44-årig kvinde fra Bjæverskov, kørte ad Ringstedvej og skulle videre lige ud i østlig retning gennem rundkørslen ved Ejbovvej. Cyklisten, en 56-årig mand fra Faxe, kørte i cykelfeltet i rundkørslen, men bilisten overså ham og kørte frem for sin ubetingede vigepligt og ind i rundkørslen. Cyklisten blev påkørt af bilen, så han væltede og slog nakke og ryg. Den 56-årige cyklist blev hentet i ambulance og kørt til sygehuset til behandling. Bilisten kom ikke til skade ved uheldet. Politiet optog rapport i sagen om vigepligtsforseelsen, og den 44-årige kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.
Gadeuorden – Nørre Boulevard, Køge
Kl. 00.21 fik politiet anmeldelse om, at den mand skabte uro ved at hoppe ud foran bilerne, som kørte forbi. Han var ifølge anmelderen udadreagerende og slog på en lygtepæl. Da patruljen kom frem var manden blev dårlig og ukontaktbar, så betjentene tilkaldte en ambulance. Manden havde ingen id-papirer på sig, men politiet kunne genkende ham fra tidligere episoder til at være en 20-årig mand fra Køge Han blev taget med til sygehuset til behandling.
Indbrud i Perioden
Grønningen, Køge