Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2024/06/17 til 2024/06/26.

Brand i hus – Ærøvej, Køge

Kl 16.06 kom der melding om brand i et hus. Branden var tilsyneladende opstået i en garage og havde derfra spredt sig til både en bil og til boligens 1. sal. Der var ingen personskade som følge af branden.

Kørsel til ulempe – Parkvej, Køge

Kl 18.57 blev politiet tilkaldt, da nogle unge i området lå og kørte rundt på en sort ATV på stierne i høj fart uden at tage hensyn til andre. Politifolkene fik øje på Gymnasievej på 10 unge, der stod samlet og kort efter kom netop en sort ATV kørende med to personer på. Den fortsatte mod Parkvej, hvor patruljen fandt den under et halvtag. Der var ingen i nærheden, der ville kendes ved den og der var heller ikke nummerplade eller stelnummer, der kunne bruges til at identificere ejeren. Politiet sørgede derfor for at køretøjet blev indbragt som hittegods indtil en ejer evt henvender sig.

Lørdag

Mørk bilist – Vestmotorvejen, Bjæverskov

Kl 00.06 fik politiet et opkald om en bil uden lys, der var meget svær at se for de øvrige trafikanter. En patrulje kom frem og fik kontakt til bilen, som blev ført af en 36-årig kvinde. Det viste sig, at der var en løs forbindelse på den bådtrailer, som var efterspændt kvindens bil. Politiet eskorterede hende derfor væk fra motorvejen for at undgå yderligere farlige situationer. Det blev aftalt, at kvinden stillede bådtraileren hos en bekendt i nærheden, indtil hun kunne få lyset repareret.

Politiet var på vandet – Køge Bugt

Midt- og Vestsjællands Politi var igen tirsdag på vandet. Denne gang gik turen fra Greve Marina og til Mosede Havn og Køge Marina, før båden vendte hjem igen. I alt blev 14 sejlbåde, 9 motorbåde og 3 jetski/vandscootere kontrolleret. Alt var i orden og ingen fik bøder for noget i går.
Mens båden var på vandet, modtog politiet et opkald fra en kvinde, der mente at to jetski sejlede meget hurtigt tæt på kysten ud for Mosede. Politibåden satte kursen og fik kontakt til de to jetski og fik en snak med dem om, hvordan man tager hensyn til hinanden, når man færdes på vandet.

Påkørte cyklist – Ejbyvej, Lille-Skensved, Køge

Kl 13.17 kom en 17-årig ung mand fra Roskilde kørende på cykel som en af deltagerne i Køge Jernmand, da en varevogn, der kom kørende mod syd ad Ejbyvej kørte frem og ramte den 17-årige, der væltede og slog sig som følge af påkørslen.
Varevognen kørte efterfølgende fra stedet. En mand kontaktede efterfølgende politiet og gav sig til kende som fører af varevognen. Han havde indtryk af, at han var blevet vinket frem af den official, der regulerede færdslen på stedet.

Påvirket bilist – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

Kl 16.13 standsede politiet en bil, hvor der var mistanke om at føreren, en 21-årig mand fra Slagelse, var påvirket. Politiet var forinden blevet kontaktet af en anden bilist, der havde bemærket, at den 21-årige tilsyneladende røg en joint, mens han kørte bil. Det viste sig samtidigt, at han heller ikke havde noget kørekort og heller ikke havde den nødvendige forsikring på bilen. Bilen var desuden i strid med reglerne forsynet med prøveplader.

Uorden på bar – Nørregade, Køge

Kl 13.51 kørte politiet til en beværtning i Køge, hvor en 29-årig lokal mand havde opført sig ubehageligt over for andre gæster. Den berusede og højtråbende mand blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen og patruljen sørgede for, at han forlod stedet.

Indbrud i Perioden

Falkevej, Køge