Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2024/10/07 til 2024/10/15.
Brand – Havrelyngen, Køge
Kl 02.03 kom der melding om brand i et havehus. Der var ingen personer tilstede i huset, da branden brød ud. Branden gav en kraftig røgudvikling. Brandvæsnet fik efter cirka en time slået flammerne ned. Ved seks-tiden om morgene blussede branden dog op igen og brandvæsnet måtte atter ud til stedet. Politiet vil nu udføre en undersøgelse af stedet med det formål at afdække, hvorfor branden opstod.
Kørsel uden førerret – Marksvinget, Køge
Kl 20.00 standsede politiet en 32-årig mand fra Køge, der kom kørende selvom han var frakendt førerretten. Manden erkendte. Samtidigt blev ejeren af bilen sigtet for at have overladt bilen til en person uden gyldigt kørekort.
Kørte uden kørekort – Nylandsvej, Køge
Kl 00.19 standsede politiet en 26-årig mand fra Hårlev der kom kørende i personbil selvom han var frakendt førerretten, hvilket han blev sigtet for.
Narkokørsel – Torvet, Køge
kl. 14.30 stoppede en patrulje en 34-årig mand fra Køge, som var påvirket af hash. Han blev derfor sigtet, anholdt og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.
Påvirket bilist – Lyngvej, Køge
Kl 13.59 standsede politiet en 33-årig mand fra Nykøbing Sjælland, der kom kørende i personbil. Det viste sig, at han var frakendt førerretten. En udåndingstest indikerede at manden havde drukket for meget og han blev derfor medtaget til blodprøve. Manden sigtet for at køre selvom han var frakendt kørekortet.
Påvirket bilist – Ølbyvej, Køge
Kl 22.25 standsede en patrulje en personbil ført af en 33-årig mand fra Køge Patruljen skønnede at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Manden blev medtaget til udtagning af blodprøve. Samtidigt blev han sigtet for at køre bil selvom hans førerret var inddraget. Og så blev der på den 33-årige også fundet en smule kokain, som han ligeledes blev sigtet for.