Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2025/01/06 til 2025/01/14.

OPFØLGNING

Ældrebedrager anholdt i København

Mandag og tirsdag blev fire ældre snydt i Osted og Borup, da falske bankmænd først ringede dem op og senere mødte op i deres hjem, hvor de fik franarret dem betalingskort og smykker for mange tusind kroner.

Efterforskningen gik straks i gang for at forsøge at finde frem til mulige mistænkte, og allerede tirsdag aften var der bid. En 28-årig mand blev anholdt i sit hjem i Købehavn og sigtet for at stå bag de fire bedragerier, men nægtede at stå bag. Politiet ransagede hans hjem, og fortsætter nu efterforskningen i sagerne for at afklare, om der var flere med til at begå bedragerierne.

Den 28-årige blev løsladt efterfølgende, da der ikke var grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, men efterforskningen skal nu forsøge at afklare, om han kan stå bag flere sager om ældresvindel.

 

Bus forulykket – Dalbyvej, Borup, Køge

Kl 07.04 kørte politi og brandvæsen til et trafikuheld, hvor en bus i rute kom ud i grøften, hvor den lagde sig om på siden. Der var 10 passagerer i køretøjet, som det lykkedes at få ud af bussen. En af personerne var kommet lettere til skade og der blev derfor tilkaldt en ambulance til vedkommende.

Børn på isen – Billesborgvej, Herfølge – Køge

Kl. 15.43 fik politiet anmeldelse om, at der løb en større gruppe børn rundt på isen på gadekæret, selvom isen var alt for tynd til at bære. En patrulje kørte til stedet, men der blev ikke truffet personer på isen. Nu er isen formentligt smeltet, men husk at tale med dit barn om faren ved at færdes på tynd is.

For høj hastighed i byzone – Ølbyvej, Køge

Kl. 11.56 blev en 18-årig kvinde fra Store-Heddinge sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da hun blev målt til at køre ca. 94 km/t i byzone. Det betyder, at hun får en bøde på 5400 kr. samt 500 kr. til offerfond. Der nedlægges påstand om kørselsforbud.

Fredag

Påvirket bilist – Sydmotorvejen, Køge

Kl 17.26 standsede politiet en 46-årig mand fra Præstø i en varebil på mistanke om, at han var påvirket. Manden blæste promillen op på væsentligt mere end det tilladte og erkendte. Han blev sigtet, taget med til udtagning af blodprøve og fik sit kørekort ombyttet med et midlertidigt kørekort.

Kørsel i frakendelsestiden – Køge Bugt Motorvejen, Solrød Strand

Kl. 21.40 blev en 29-årig mand fra Store-Heddinge sigtet for kørsel i frakendelsestiden, da han sad bag rattet i en bil i det nordgående spor, på trods af, at han er frakendt i tre år frem til 2026. Ejeren af køretøjet, en 60-årig kvinde, ligeledes fra Store Heddinge, blev sigtet for at overlade føringen af sit køretøj til en person uden førerret. Sagerne afgøres på et senere tidspunkt.

Mand overfaldet i sit eget hjem – Strædet, Lellinge, Køge

Kl. 23.00 anmeldte en 34-årig mand, at han havde befundet sig i sit hjem, da han hørte, at en person åbnede hans ulåste hoveddør. Beboeren skyndte sig ud i sin entre, hvor en mand befandt sig. Beboere forsøgte at skubbe personen ud af hjemme, og i den forbindelse slog den ukendte mand ud efter beboeren, som kom lettere til skade. Den ukendte mand løb herefter fra stedet.

Den ukendte mand beskrives som:
A: Mand, 170-175 cm, kropsbygning: muskuløs, hudfarve: brun, yderligere kendetegn: sort fuldskæg, iført: sort jakke, mørke bukser og muligvis handsker.

Politiet vil gerne høre fra personer, der har oplysninger i sagen. Kontakt os på telefon 114.

Narkokørsel i frakendelsestiden – Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl. 14.35 stoppede en patrulje fra færdselsafdelingen en 29-årig mand fra Korsør, som havde sat sig bag rattet selvom han var frakendt kørekortet helt frem til 2032. Han var desuden påvirket af euforiserende stoffer, så han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. Den 29-årige blev løsladt efter en tur på sygehuset, men kan forvente et retsligt efterspil.

Påvirket bilist – Værftsvej, Køge

Kl 17.30 standser politiet en personbil ført af en 18-årig ung mand fra Køge En narkometertest viste, at den unge mand havde røget hash, hvilket han erkendte. Medtaget til udtagning af blodprøve og sigtet for forholdet.

Spirituskørsel – Vordingborgvej, Køge

Kl. 04.00 blev en 21-årig mand sigtet for spirituskørsel. Han fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres, når politiet modtager resultatet af blodprøven.

Vold i nattelivet – Nørregade, Køge

Kl 02.04 blev politiet tilkaldt til en bar, hvor en 18-årig ung mand fra Køge havde fået et slag i ansigtet af nogle fra en gruppe, som han var kommet op at skændes med. En patrulje udfandt en 47-årig mand fra Sydsjælland, som blev identificeret som den mistænkte, og han blev sigtet for vold.

Voldelig butikstyv – Hovedgaden, Borup, Køge

Kl 15.52 ville en 42-årig mand fra lokalområdet stjæle varer fra et supermarked. Han løb fra stedet med varerne, men da en anden kunde i butikken, en 38-årig der ligeledes var fra Borup, satte efter butikstyven, så kastede den 42-årige varerne fra sig. Han blev dog alligevel indhentet og tilbageholdt af den 38-årige. I et forsøg på at komme fri gav den 42-årige sin forfølger et slag i hovedet med sin mobiltelefon og løb derefter endnu et stykke, før han igen blev indhentet. Denne gang skubbede han den anden mand hårdt i brystkassen. Derved mistede den 38-årige balancen og trådte ud på kørebanen, hvor han blev ramt af sidespejlet fra en forbipasserende bil. På det tidspunkt nåede personale fra supermarkedet også frem og de fik ved fælles hjælp tilbageholdt den 42-årige til politiet kom. Manden blev sigtet for butikstyveri og vold samt trusler mod politiet, da han under indtransport til politigården kom med diverse trusler mod politifolkene. Han blev løsladt igen efter endt sagsbehandling.

Væltede træer – Køge og Greve

Kl 20.29 blev politiet orienteret om, at et træ lå hen over Ringstedvej i Køge og spærrede den ene halvdel af vejen. En beboer i området var snarrådig og hentede sin frontlæsser og hjalp på den måde med at få træet ind til siden.
Kl 23.08 væltede et træ hen over den ene halvdel af Godsvej i Greve. To borgere i området kom til med deres kædesav og hjalp med at skære træet op, så det ikke længere var til fare for trafikken.

Ældre svindlet – Roskilde og Borup, Køge

Kl. 12.49 anmeldte et ældre ægtepar fra Borup, at de havde konstateret, at de var blevet svindlet. Tirsdag eftermiddag i sidste uge blev de ringet op af en mand, der sagde han kom fra banken. Mens manden var i røret, dukkede en mand op hjemme hos ægteparret, hvor han fik udleveret dankort og koder. Efterfølgende havde de opdaget, at der var foretaget flere hævninger på kortene. Fra kvindens konto blev hævet omkring 16.800 kr og fra mandens konto blev hævet knap 15.000 kr. Parret havde nu spærret kortene og gjort indsigelse til banken, som havde sagt at det skulle anmeldes til politiet. En patrulje afhørte parret, som var blevet meget utrygge af episoden. Politiet afhørte naboerne, som ikke havde bemærket noget.

Kl. 14.42 anmeldte sønnen til en ældre dement kvinde, at hun tidligere på dagen havde haft besøg af en mand, som sagde han kom fra kvindens forsikringsselskab. Han overtalte kvinden til at lukke sig ind i lejligheden i Himmelev under påskud af, at skulle sikre hendes værdier. Manden kom derfra med en smykkeboks og et dankort, som blev spærret inden der blev hævet penge. En patrulje kørte hjem til kvinden og optog rapport. Ej muligt at få et signalement af manden.

Ældresvindel – Køge

Kl 14.17 fik politiet anmeldelse om, at en 92-årig kvinde kort forinden var blevet ringet op af sin “bank”, der ville have oplysninger om hendes dankort. En mand fra “banken” kom kort derefter til adressen, hvor han instruerede kvinden i at der skulle laves en opgørelse over alle hendes værdier. Han fik overtalt kvinden til at finde hendes smykker og kontanter frem. Kvinden fik igen manden fra banken i telefonen, og mens hun snakkede med ham, forsvandt medgerningsmanden med værdier for over 100.000 kroner.

Indbrud i Perioden

Bøgedevej, Køge