Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2025/01/13 til 2025/01/21.

Børn på isen – Billesborgvej, Herfølge – Køge

Kl. 15.43 fik politiet anmeldelse om, at der løb en større gruppe børn rundt på isen på gadekæret, selvom isen var alt for tynd til at bære. En patrulje kørte til stedet, men der blev ikke truffet personer på isen. Nu er isen formentligt smeltet, men husk at tale med dit barn om faren ved at færdes på tynd is.

For høj hastighed i byzone – Ølbyvej, Køge

Kl. 11.56 blev en 18-årig kvinde fra Store-Heddinge sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da hun blev målt til at køre ca. 94 km/t i byzone. Det betyder, at hun får en bøde på 5400 kr. samt 500 kr. til offerfond. Der nedlægges påstand om kørselsforbud.

Kørsel uden kørekort – Kongebrovej, Køge

Kl 15.41 standser færdselspolitiet en varebil ført af en 38-årig mand fra Ishøj. Det viser sig, at manden var frakendt førerretten og dermed slet ikke måtte føre bil, hvilket han da også erkendte.
Manden havde dog øjensynligt svært ved at forstå situationens alvor. For kl 17.23 bemærkede den samme færdselsbetjent, at manden alligevel havde valgt at køre fra stedet i bilen. Så han blev stoppet på Ringstedvej og fik endnu en sigtelse for at køre uden førerret.

Lattergas – Ringvejen, Køge

Kl 01.08 standser en patrulje en personbil ført af en 41-årig kvinde. På bagsædet var en papkasse der var tydeligt mærket med at den indeholdt trykflasker. I kassen blev fundet seks flasker lattergas som en 20-årig mand fra Køge, som var med i bilen, blev sigtet for. Han erkendte at han havde været i besiddelse af gassen.

Mand overfaldet i sit eget hjem – Strædet, Lellinge, Køge

Kl. 23.00 anmeldte en 34-årig mand, at han havde befundet sig i sit hjem, da han hørte, at en person åbnede hans ulåste hoveddør. Beboeren skyndte sig ud i sin entre, hvor en mand befandt sig. Beboere forsøgte at skubbe personen ud af hjemme, og i den forbindelse slog den ukendte mand ud efter beboeren, som kom lettere til skade. Den ukendte mand løb herefter fra stedet.

Den ukendte mand beskrives som:
A: Mand, 170-175 cm, kropsbygning: muskuløs, hudfarve: brun, yderligere kendetegn: sort fuldskæg, iført: sort jakke, mørke bukser og muligvis handsker.

Politiet vil gerne høre fra personer, der har oplysninger i sagen. Kontakt os på telefon 114.

Mand skabte utryghed – Ivar Huitsfeldtsvej, Køge

Kl. 21.11 skabte en mand utryghed i området omkring Køge Station, da han gik rundt med en kniv. Manden – der er 25 år og fra Sakskøbing – blev anholdt af politiet, og han blev sigtet for overtrædelse af bestemmelserne i knivloven samt for forstyrrelse af den offentlige orden. Manden er blevet løsladt igen. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Narkokørsel – Ejbyvej, Lille-Skensved – Køge

Kl. 14.48 stoppede en patrulje fra færdselsafdelingen en 45-årig kvinde, som i et rutinetjek blev testet positiv for kokain og hash. Hun erkendte, at have røget en joint, men nægtede at have taget kokain. En blodprøve skal nu vise, hvilke ulovlige stoffer hun havde i blodet under kørslen.

Narkokørsel i frakendelsestiden – Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl. 14.35 stoppede en patrulje fra færdselsafdelingen en 29-årig mand fra Korsør, som havde sat sig bag rattet selvom han var frakendt kørekortet helt frem til 2032. Han var desuden påvirket af euforiserende stoffer, så han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. Den 29-årige blev løsladt efter en tur på sygehuset, men kan forvente et retsligt efterspil.

Påvirket bilist – Værftsvej, Køge

Kl 17.30 standser politiet en personbil ført af en 18-årig ung mand fra Køge En narkometertest viste, at den unge mand havde røget hash, hvilket han erkendte. Medtaget til udtagning af blodprøve og sigtet for forholdet.

Spirituskørsel – Vordingborgvej, Køge

Kl. 04.00 blev en 21-årig mand sigtet for spirituskørsel. Han fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres, når politiet modtager resultatet af blodprøven.

Togtrafikken indstillet pga. person ved skinnerne – Ølbycenter, Køge

Kl. 12.52 fik politiet en anmeldelse om, at en kvinde befandt sig ved togskinnerne. Det medførte, at togtrafikken blev indstillet og området blev afspærret, mens politiet arbejdede på stedet. Ligeledes blev Stensbjergvej afspærret ved Lyngvej og Karlemosevej. Kl. 13.47 kunne politiet anholde en 37-årig lokal kvinde, og togdriften kunne genoptages og afspærringer ophæves. Kvinden er blevet løsladt igen.

Vold i nattelivet – Nørregade, Køge

Kl 02.04 blev politiet tilkaldt til en bar, hvor en 18-årig ung mand fra Køge havde fået et slag i ansigtet af nogle fra en gruppe, som han var kommet op at skændes med. En patrulje udfandt en 47-årig mand fra Sydsjælland, som blev identificeret som den mistænkte, og han blev sigtet for vold.

Ældre svindlet – Roskilde og Borup, Køge

Kl. 12.49 anmeldte et ældre ægtepar fra Borup, at de havde konstateret, at de var blevet svindlet. Tirsdag eftermiddag i sidste uge blev de ringet op af en mand, der sagde han kom fra banken. Mens manden var i røret, dukkede en mand op hjemme hos ægteparret, hvor han fik udleveret dankort og koder. Efterfølgende havde de opdaget, at der var foretaget flere hævninger på kortene. Fra kvindens konto blev hævet omkring 16.800 kr og fra mandens konto blev hævet knap 15.000 kr. Parret havde nu spærret kortene og gjort indsigelse til banken, som havde sagt at det skulle anmeldes til politiet. En patrulje afhørte parret, som var blevet meget utrygge af episoden. Politiet afhørte naboerne, som ikke havde bemærket noget.

Kl. 14.42 anmeldte sønnen til en ældre dement kvinde, at hun tidligere på dagen havde haft besøg af en mand, som sagde han kom fra kvindens forsikringsselskab. Han overtalte kvinden til at lukke sig ind i lejligheden i Himmelev under påskud af, at skulle sikre hendes værdier. Manden kom derfra med en smykkeboks og et dankort, som blev spærret inden der blev hævet penge. En patrulje kørte hjem til kvinden og optog rapport. Ej muligt at få et signalement af manden.

Indbrud i Perioden

Ørningevej, Borup (forsøg)