Der er stor forskel på, hvor gode Danmarks 375 gymnasiale uddannelser er til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til, hvad man skulle forvente givet elevernes socioøkonomiske baggrund, viser ny CEPOS-analyse.
Karakterer kan have stor betydning for, hvilke uddannelser elever kan komme ind på efter gymnasiet, og nu viser ny CEPOS-analyse, hvor gode eller dårlige alle landets gymnasier er til at løfte eleverne.
Undervisningseffekten er et udtryk for, hvor meget højere et karaktergennemsnit eleverne på det givne gymnasium får i forhold til, hvad elever med samme baggrunde andre steder i landet gennemsnitligt får.
”De udsving i karakterer kan betyde rigtig meget i forhold til, hvilke uddannelser man kan komme ind på bagefter. Derfor er det interessant for de unge, der skal til at vælge gymnasium,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
CEPOS har på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik lavet en opgørelse, der viser, hvor eleverne får bedre karakterer, end man umiddelbart kunne forvente ud fra socioøkonomiske faktorer som deres forældres indkomst, forældres uddannelsesniveau og etniske baggrund mv.
Analysen viser bl.a., at nogle af de gymnasier, der har mange elever med ikke-vestlig baggrund, er gode til at løfte eleverne fagligt.
”Det giver et ret tydeligt billede af, at det i hvert fald ikke er noget rent fagligt problem, som man sigter efter at løse, når man har et politisk ønske om at ville ændre på elevsammensætningen,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Sådan klarer gymnasierne i Køge sig:
