Salon Køge Spiller Igen gæster denne gang Bjæverskov Forsamlingshus – et traditionsrigt sted med afdansningsballer, konfirmationer og juletræstændinger siddende i væggen.
Musikken denne aften byder som altid på 4 bands – som alle har forbindelse til Køge – og de spiller hver 25 minutter.
Ind imellem er der samtalesalon hvor publikum og de optrædende snakker sammen om inspiration, hvordan man kommer igang – og alt muligt andet. En enestående mulighed for at blive inspireret hvis du selv gerne vil i gang med at spille – eller hvis du som publikum er nysgerrig på hvordan det er at spille i et band.
Som altid kan du købe 5 forskellige billetter – som alle gælder til hele aftenen. Men som publikum kan du være med til at styre hvem som skal have dine billetpenge.
Hvis du køber en Fællesbillet, så bliver dine 50 kr. fordelt ligelidt mellem de 4 bands. Hvis du derimod køber en billet med et bandnavn på, så vil dine penge ubeskåret gå til dette band.
Læs mere her og se aftenens program – og hvor du kan få købt din billet. Det sker d. 6 oktober 2022.