Det ER virkelig muligt at forkæle sig selv – og få det bedre
Mange af os mærker små og større skavanker i led, muskler og nerver i hverdagen. Andre må kæmpe med kroniske smerter, som de har brugt lange perioder i tilværelsen på at forsøge at holde ud. For ofte får kronikere besked om, at de må lære at leve med deres smerter. Men at ‘leve med smerter’, om det så drejer sig om fysiske, psykiske, mentale eller åndelige smerter, er naturligvis ikke en god måde at leve hverdagen på. Desværre er den kur ikke fundet, som totalt fjerner det, som forringer livskvaliteten for mennesker, der oplever den type udfordringer.
Derfor lover Charlotte og Hanne fra virksomheden Sol-Farah Helhedens Cirkel heller ikke mirakler. Men de lover med deres mange års erfaring i rygsækken, at fra den første kontakt i telefonen, på mail eller ved at møde op i butikken på Falkevej 22 i Køge bliver du omsluttet af nærvær, interesse og omsorg. Og det på en helt anden holistisk måde, end du nok har været vant til tidligere. Det er helt med vilje, at behandlings- og fristedet i Køge her betegnes som en virksomhed, for det er Sol-Farah. Men det er samtidig en oase med en lang række tilbud, hvor det primære ikke er at give dig lyst til udelukkende at købe ind. Formålet er at få dig til – måske for første gang – at vende blikket ind mod dig selv og dit liv!
Både mulighederne og kravene i livet er store
Vi lever i en tidsalder, hvor vi i det danske samfund aldrig har haft så mange muligheder for at udvikle os, muligheder for at søge både menneskeligt og digitalt efter dét, vi virkelig drømmer om. Men vi har desværre nok heller aldrig levet i den tid, hvor kravene til effektivitet og til konstant at præstere 100% har været større.
Dette modsætningsfyldte vilkår mellem mulighederne og kravene i hverdagen, på undervisningsområdet, på arbejdspladsen og – tør man måske godt sige – i familielivet, er stort. Og selv dér, hvor vi tidligere kunne finde ro og støtte, nemlig i omgangskredsen, blandt venner og i netværket, er der nok mange af os som føler et pres. Det kan føles som om det sociale også stiller krav i langt højere grad end tilbyder hjælp til et lykkeligt liv. Og glæden i hverdagen og et lykkeligt liv er vel netop dét mange af os ønsker, ikke sandt?
Det er ikke farligt eller forkert at vende blikket indad
Rigtig mange ting kan lindres og løses op for ved at følge gode og velmente råd om at spise sundt, dyrke motion, bruge de rette og sunde cremer og olier. Både de gode råd og gode behandlingsmuligheder kan Sol-Farah Helhedens Cirkel levere sammen med en helhedsplan for helbredelse og healing. Men ifølge Charlotte og Hanne må og skal udgangspunktet være at nå til det vigtige punkt, hvor mennesker, der kontakter dem, får modet til at åbne sig for at kigge indad og tale om de ting, som gør, at der ikke er harmoni i tilværelsen. Her er det muligt at nå ind til den indre kerne, hvor den besøgende fra at være anspændt, og som måske ubevidst oplever en angstfyldt hverdag, får løsnet op. Ofte hører Charlotte og Hanne klienter udbryde, at ”det føles som om flere tons blev fjernet fra skuldrene” efter deres ophold i Sol-Farah.